Kunsthistorie beskæftiger sig med kunst i alle dette ords betydninger. Forskningsemnerne kan derfor spænde så vidt som billeder, arkitektur, skulptur, street art, performances, biokunst, netkunst, foto, video og reklamer, det være sig traditionens hovedværker og de nyeste brud med fortiden. Faget er optaget af alle de sammenhænge, kunsten indgår i og kan forstås og perspektiveres inden for. Herunder også i høj grad af de tværfaglige helheder, som de visuelle kunster med udbytte kan analyseres i.
Forskningsmiljø
Fagets forskere er aktive nationalt og internationalt i forskningsnetværk og i publikationer inden for fagets centrale områder: kunsthistorie og visuel kultur. Forskningsmiljøet udvikles i samarbejde med andre æstetiske fag, historiske fag, teoretiske fag og kulturfag i ind- og udland.
Kunsthistoriefaget indgår i vidtforgrenede samarbejder med kunstmuseer, gymnasieskoler og andre, private som offentlige kunst- og kulturinstitutioner, lige som fagets forskere gennem repræsentation i centrale fonde, bestyrelser, råd og nævn er i dialog med den aktuelle samfundsmæssige udvikling på kunst og kulturområdet.
Når du er tilmeldt AU Alumnenetværk, vil du modtage generelle nyhedsbreve fra netværket. Du får også nyheder specifikt om Kunsthistorie, fx når vi afholder arrangementer for fagets kandidatstuderende og alumner eller informerer om muligheden for at blive mentor.