Hvem har en sprogholdning? Og hvad skal de med den?

Danskerne har stærke holdninger til sproglige forskelle. Taler du københavnsk lyder du både klogere og sejere, end hvis du taler andre slags dansk. Dette resultat blev gang på gang repliceret i sprogholdningsstudier udført forskellige steder i landet mellem 80’erne og 00’erne. Det var derfor overraskende, da nyere sprogholdningsstudier udført i den danske udkant ikke fandt samme resultat. Hverken i Hirtshals, Nexø, Bylderup eller Salling virkede folk til at have samme stærke og konsistente holdninger til sproglig variation. Men kan det nu passe?!

Med udgangspunkt i en omfattende undersøgelse af sprogholdningerne blandt unge i Thy udforsker vi i dette foredrag den mulighed, at det er mennesker og ikke steder, der har holdninger til sproglig variation. Hvis der blandt de mennesker, der bebor et område, findes forskellige, modsatrettede sprogholdninger giver det ikke mening at spørge om fx unge i Thy foretrækker københavnsk over nordvestjysk. I den kontekst er det rigtige spørgsmål hvem i Thy foretrækker københavnsk over nordvestjysk. 

Da forskellige måder at tale dansk på forbindes med vores forestillinger om steder og dem, der bor der (fx københavnsk med København og københavnere), arbejder vi ud fra den hypotese, at de unge thyboers holdninger til sproglige variation hænger sammen med deres forhold til steder (vil de blive i Thy eller vil de bare væk, synes de at København er fedt eller alt for stort og vildt, osv.). Vi har derfor med både kvalitative og kvantitative metoder undersøgt deres forhold til steder, der er relevante i deres hverdag eller for deres forestillinger om deres fremtid.

Til foredraget præsenterer vi de første, foreløbige resultater fra projektet og fortæller os om vores videre planer for at gå i dybden med at undersøge sprogholdninger hos individer.