DanTIN driver hjemmesiden samtalegrammatik.dk, hvor vi skridt for skridt opbygger en deskriptiv grammatik for dansk samtalesprog, på basis af korpora (AULing og Samtalebank) med optagelser af naturligt forekommende samtaler på dansk. Derudover udgiver DanTIN webtidsskriftet Skrifter om Samtalegrammatik (SOS), hvori vi publicerer undersøgelser af samtalegrammatiske fænomener, typisk studenteropgaver, specialer og ph.d.-afhandlinger. Fra tid til anden afholder DanTIN-medlemmer også arrangementer om samtalegrammatik på ungdomsuddannelser, sprogskoler m.m. I perioden september 2019-august 2023 har et sideprojekt til DanTIN, Hverdagsgrammatik (Grammar in Everyday Life) arbejdet med dele af samtalegrammatikken med støtte fra FKK. Udgivelser og resultater fra dette projekt har været og vil blive inkorporeret i DanTINs arbejde og bidrage til videreudvikling af samtalegrammatikken.
Forskningsenheden for psyko- og neurolingvistik står for en kvantitativ, eksperimentel tilgang til sprogforskning. Forskningen på det neurolingvistiske område involverer undersøgelser med forskellige former for hjerneskanning (fMRI, MEG, EEG) af hvordan sproget er repræsenteret og forarbejdes i hjernen hos raske sprogbrugere. Dertil kommer undersøgelser af hvordan sproget påvirkes af hjerneskader (afasi) og forskellige mentale forstyrrelser. De psykolingvistiske adfærdsforsøg inkluderer undersøgelser af sprogforståelse, perception, acceptabilitet og reaktionstid i forbindelse med forskellige typer af sproglig struktur, kompleksitet og variation (syntaks, semantik, pragmatik, fonologi, fonetik). Forskningen omfatter også forholdet mellem sprog og informationsstruktur, kommunikation og interaktion og korpusstudier. Forskningen inkluderer endvidere undersøgelser af forholdet mellem sprog og kognition, herunder interaktionerne mellem sprog, langtids-hukommelse, arbejdshukommelse, perception og tænkning, og sprogtilegnelse og -læring.
Forskningsgruppen Sounds of Language and Speech er et samlingspunkt for forskere og studerende, som deler en forkærlighed for fonetik og fonologi. Vi har primært en empirisk tilgang til at undersøge fænomener i talt sprog, og vores forskningsinteresser tæller bl.a. sociofonetik, artikulatorisk fonetik, taleperception, sprogtilegnelse, flersprogethed, fremmedsprogstilegnelse, fremmedsprogsaccenter, stemmegenkendelse, kriminalfonetik og prosodi i samtale.
Forskningsenheden i sprogtilegnelse og -didaktik beskæftiger sig med første-, andet- og fremmedsprogstilegnelse, og med sprogdidaktik, sprogpolitik og uddannelsen af sproglærere. Forskningsenheden omfatter forskere fra flere afdelinger og institutter på Aarhus Universitet og fra andre danske universiteter, som arbejder med forskellige metoder, teorier og sprog. Dansk, engelsk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk, spansk og tysk er repræsenterede i forskergruppen.
Yderligere er Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) repræsenteret. www.viden.ncff.dk
Enheden arrangerer jævnligt møder, seminarer, ph.d.-kurser og webinarer, hvor der er gode muligheder for netværksdannelse og sparring med kolleger. Samtidigt er enhedens aktiviteter åbne for sproglærere med henblik på at skabe en frugtbar vekselvirkning mellem forskere og praktikere.
Følgende forskningsprojekter er tilknyttede enheden på nuværende tidspunkt:
Forskningsenheden Interkulturel Pragmatik og Semantik samler forskere fra alle karrierestadier med interesse for, hvordan mennesker bruger sprog til at kommunikere intra- og interkulturelt. Forskningsenheden har interesser i, hvordan mening konstrueres inden for sociale grupper, samt hvordan betydninger ændrer sig på tværs af kontekster. Vi bruger en række forskellige forskningsmetoder og analysetilgange, der inkorporerer kvantitative, kvalitative og blandede metoder. Vi anlægger et bredt blik på kultur og pragmatik og værdsætter nye perspektiver på området.
Enheden arrangerer løbende møder, seminarer og webinarer, hvor der er gode muligheder for at netværke og konferere med kolleger, både fra Aarhus Universitet og fra andre universiteter verden over.
Forskningsenheden arbejder inden for rammerne af udsigelseslingvistikken, hvis centrale teoretiske antagelse er, at sproglig betydning er kodet i sproget og at den sproglige form giver instrukser om den enkelte udsigelse, såvel af referentil art som om afsender og modtager samt deres synspunkter. Således forenes semantisk-pragmatiske problemstillinger og litterære og fortolkningsmæssige problematikker.
Det videnskabelige formål er at udvikle sproglige og semantisk-diskursive værktøjer til fortolkning af betydning i forskellige kontekster og i oversættelser. Disse teoretiske værktøjer er væsentlige for forståelsen af forskellige diskurser, herunder politiske og sociale diskurser og narrativer. Begreber som (sproglig) polyfoni, fokalisering, argumentation, politisk diskurs, narrativer, det implicitte og det uoversættelige samt reception/læsning er udvalgt som særligt centrale områder, idet de alle bidrager med vigtige informationer om diskursers betydnings- og fortolkningspotentiale.
Forskningsenhedens aktiviteter består bl.a. af workshops og forskningsseminarer med deltagelse af (inter)nationale forskere samt litterære oversættere og repræsentanter fra forlagsbranchen.
Sprog og Samfund (S&S) er et forum til gensidig udveksling og inspiration for forskere, der arbejder med fænomener, som afspejler forbindelser mellem sproglige og samfundsmæssige forhold, herunder sproglig variation over tid og mellem forskellige geografiske områder og sociale grupper, kontekster mv. Det kan fx være forskning inden for sproghistorie, dialektologi, sociolingvistik og beslægtede (under)grene af sprog- og kulturforskning. S&S beskæftiger sig med tale- og skriftsprogssamfundsmæssige problemstillinger, som undersøges med afsæt i både lingvistiske data og ekstralingvistiske forhold. S&S har som mål at have et bredt sigte, og udvidelse af synsfeltet hilses velkomment. S&S prioriterer at skabe og understøtte gode rammer for et forskningsmæssigt fællesskab målrettet både junior- og seniorforskere til åben drøftelse af forskningsideer og igangværende projekter. Der afholdes møder om fx aktuelle forskningsprojekter, ligesom vidensudveksling med forskere fra andre institutioner, eksempelvis i form af gæsteforelæsninger og workshops med både interne og eksterne deltagere, prioriteres.
Forskningsenheden beskæftiger sig med sætninger og deres struktur, form og bestanddele, helt ned til det enkelte ord og det enkelte morfem. Et centralt område involverer studiet af syntaktisk og morfologisk variation – både synkront (inden for et enkelt sprog eller på tværs af flere sprog) og diakront (over tid). Det inkluderer også forholdet mellem sprogspecifikke og universelle elementer. Forskningsenheden omfatter således alle versioner af og teoretiske tilgange til sætningers og/eller ords opbygning i bredest mulige forstand, uanset hvilken betegnelse eller hvilke betegnelser dette sker under, inklusive "syntaks", "morfologi", "grammatik", "ordføjningslære", "ordstilling", "ledstilling" og "sætningsstruktur" (og tilsvarende betegnelser på engelsk og andre sprog).
