Aarhus Universitets segl

DanTIN-seminar: Diskursenheder, reparatur og gentagelser

Jakob holder oplæg om nogle af de indgange i samtalegrammatik.dk's "Samtalens byggesten" som vi ikke har arbejdet så meget på endnu.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 30. maj 2024,  kl. 10:00 - 12:00

Sted

1485-316

Arrangør

Institut for Kommunikation og Kultur

Jakob holder oplæg om nogle af de indgange i samtalegrammatik.dk's "Samtalens byggesten" som vi ikke har arbejdet så meget på endnu. Her kan vi blandt andet se på diskursenheder, dvs. de enheder som er længere end traditionelle turenheder, men som stadig fungerer som ture. Skal der være en overordnet beskrivelse af dem? Der findes også turenheder der laves af mere end én person. Hvordan beskrives disse i grammatikken?

Reparatur har vi beskrevet som en samtalehandling, men reparatur har også et format, en struktur. Hvordan skal dette beskrives?

Gentagelser har vi som en særlig kategori i samtalegrammatikken, fordi de kan bestå af alle typer enheder. Gentagelsernes funktioner beskrives andetsteds (men det skal vel refereres til dem her). Fokus her må være på deres former og positioner.

---

Forskningsenheden DanTIN (The grammar of Danish talk-in-interaction, som driver samtalegrammatik.dk) afholder en serie seminarer med oplæg og efterfølgende diskussioner i forårssemestret 2024. Alle seminarerne finder sted torsdage kl. 10.00-12.00 i bygning 1485, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 2, Aarhus C, i lokale 316.

Seminarerne er åbne for alle interesserede i samtalegrammatik. De vil blive afholdt på dansk og vil normalt bestå af et oplæg med efterfølgende diskussion. De tager udgangspunkt i nogle af samtalegrammatik.dk's kategorier under Samtalens byggesten og lægger op til diskussion og eventuelt også beslutninger om nogle af de ting DanTIN endnu ikke har afklaret.

Seminarerne er i udgangspunktet med fysisk tilstedeværelse, men det vil være muligt også at være med online. Kontakt Jakob Steensig (linjs@cc.au.dk) hvis du vil være med på denne vis.