Aarhus Universitets segl

Afdeling for Engelsk

På Afdeling for Engelsk beskæftiger vi os med engelsk som globaliseringens sprog og som modersmål for næsten 400 millioner mennesker. Engelsk på Aarhus Universitet er et af de største og mest internationale fagmiljøer på Arts, med forskere og undervisere fra Storbritannien, USA, Canada, Irland, Indien, Tjekkiet, Tyskland, Tanzania og naturligvis Danmark. Forskningen og undervisningen dækker fire brede discipliner (lingvistik, litteratur, samfund/historie/medier og international virksomhedskommunikation), og omfatter de engelsktalende regioner (De Britiske Øer, USA og en række postkoloniale lande), samt engelsk som det globale sprog inden for international virksomhedskommunikation.

Forskningsmiljø

Den lingvistiske forskning spænder over sprogtilegnelse, flerprogethed, komparativ og teoretisk fonetik og fonologi, komparativ og teoretisk morfologi og syntaks, sprogvariation og sprogforandring, sprogforståelse og hvordan sproget forarbejdes i hjernen. Den litterære forskning beskæftiger sig med en bred vifte af forfattere, fra Shakespeare over Austen og Dickens til nulevende forfattere som Thomas Pynchon og Amitav Ghosh, og med teoretiske tilgange som new historicism, eco-criticism, gender studies, og forholdet mellem litteratur og moralfilosofi. Forskning inden for samfunds-, historie- og mediestudier belyser emner som f.eks. migration, hybriditet og identitet, kultur og teknologi, etnisk konflikt og nationalisme, erindringspolitik, kulturarv og turisme, de sociale medier, film og populær- samt folkemusikkens historie. Forskningen inden for international virksomhedskommunikation spænder over teorier og metoder inden for strategisk virksomhedskommunikation, videnskommunikation, leksikografi, oversættelse og interkulturel kommunikation, som er nødvendige for at varetage professionel kommunikation på engelsk for danske og internationale virksomheder og organisationer med særlig fokus på erhvervsrettede emner inden for det engelske sprog, virksomhedskommunikation og erhvervsforhold.

Nyheder fra instituttet

Nyeste publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Stephan, M. (2021). Transmodern Identity in Siri Hustvedt's The Blazing World. Afhandling præsenteret på ESSE (15) - The European Society for the Study of English, Lyon, Frankrig.
Maier, C. D., Frandsen, F. & Johansen, W. (2021). Understanding the Arena of Smoldering Crises. Afhandling præsenteret på EUPRERA 2021 ANNUAL CONGRESS, Pamplona, Spanien.
Stephan, M. (2021). Unknown Depths: Utopia, Cli-Fi and The Supernatural in Nnedi Okorofor’s Lagoon. Afhandling præsenteret på Utopia & Dystopia Conference, Odense, Danmark.
Christensen, K. R. & Nyvad, A. M. (2021). Vi er (stadig) vild med den her sætning! I Y. Goldshtein, I. S. Hansen & T. T. Hougaard (red.), 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (s. 115-132). Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/Muds.dk/rapporter/Muds18_2_.pdf
Johansen, T. S. (2021). Virksomhedsaktivisme. I G. Agger, N. Nørgaard Kristensen, P. Jauert & K. Schrøder (red.), Medie- og Kommunikationsleksikon Samfundslitteratur. https://medieogkommunikationsleksikon.dk/virksomhedsaktivisme/
Clasen, M. (2021). 人性的隐忧:斯蒂芬·金《闪灵》的进化论解读。. I Y. Shiyi & M. Clasen (red.), 生物文化文学批评论集 (s. 165-179). Tsinghua University Press.