Aarhus University Seal

DanTIN-seminar: Fonologi og prosodi

Jakob Steensig (og eventuelt andre) præsenterer tanker om hvordan en samtalegrammatikfonologi og en overordnet beskrivelse af prosodiske resurser kan se ud.

Info about event

Time

Thursday 4 April 2024,  at 10:00 - 12:00

Location

1485-316

Organizer

Institut for Kommunikation og Kultur

Jakob Steensig (og eventuelt andre) præsenterer tanker om hvordan en samtalegrammatikfonologi og en overordnet beskrivelse af prosodiske resurser kan se ud. Der findes allerede en overordnet beskrivelse af "Lyde" på samtalegrammatik.dk, men der er mange ting vi endnu ikke har beskrevet eller taget stilling til, blandt andet:

Hvilke konsonanter og hvilke vokaler skelner samtaledeltagere der taler dansk, mellem?

Hvilke kriterier kan vi bruge til at finde de relevante danske fonemer, når nu vi ikke bruger skriftsprogets opdelinger og når vi ikke udskiller ord (fx indlånte eller ikke-skriftsproglige) fra analysen?

Hvad betyder tryk for syntaks og ordklasseinddeling? Findes der prosodiske (fx intonations-)mønstre der har en særlig interaktionel funktion? Er dansk virkelig trykrytmisk (‘stress-timed’), og hvad betyder rytme (isokroni) i interaktionen?

---

Forskningsenheden DanTIN (The grammar of Danish talk-in-interaction, som driver samtalegrammatik.dk) afholder en serie seminarer med oplæg og efterfølgende diskussioner i forårssemestret 2024. Alle seminarerne finder sted torsdage kl. 10.00-12.00 i bygning 1485, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 2, Aarhus C, i lokale 316.

Seminarerne er åbne for alle interesserede i samtalegrammatik. De vil blive afholdt på dansk og vil normalt bestå af et oplæg med efterfølgende diskussion. De tager udgangspunkt i nogle af samtalegrammatik.dk's kategorier under Samtalens byggesten og lægger op til diskussion og eventuelt også beslutninger om nogle af de ting DanTIN endnu ikke har afklaret.

Seminarerne er i udgangspunktet med fysisk tilstedeværelse, men det vil være muligt også at være med online. Kontakt Jakob Steensig (linjs@cc.au.dk) hvis du vil være med på denne vis.