Aarhus Universitets segl

Afdeling for Engelsk

På Afdeling for Engelsk beskæftiger vi os med engelsk som globaliseringens sprog og som modersmål for næsten 400 millioner mennesker. Engelsk på Aarhus Universitet er et af de største og mest internationale fagmiljøer på Arts, med forskere og undervisere fra Storbritannien, USA, Canada, Irland, Indien, Tjekkiet, Tyskland, Tanzania og naturligvis Danmark. Forskningen og undervisningen dækker fire brede discipliner (lingvistik, litteratur, samfund/historie/medier og international virksomhedskommunikation), og omfatter de engelsktalende regioner (De Britiske Øer, USA og en række postkoloniale lande), samt engelsk som det globale sprog inden for international virksomhedskommunikation.

Forskningsmiljø

Den lingvistiske forskning spænder over sprogtilegnelse, flerprogethed, komparativ og teoretisk fonetik og fonologi, komparativ og teoretisk morfologi og syntaks, sprogvariation og sprogforandring, sprogforståelse og hvordan sproget forarbejdes i hjernen. Den litterære forskning beskæftiger sig med en bred vifte af forfattere, fra Shakespeare over Austen og Dickens til nulevende forfattere som Thomas Pynchon og Amitav Ghosh, og med teoretiske tilgange som new historicism, eco-criticism, gender studies, og forholdet mellem litteratur og moralfilosofi. Forskning inden for samfunds-, historie- og mediestudier belyser emner som f.eks. migration, hybriditet og identitet, kultur og teknologi, etnisk konflikt og nationalisme, erindringspolitik, kulturarv og turisme, de sociale medier, film og populær- samt folkemusikkens historie. Forskningen inden for international virksomhedskommunikation spænder over teorier og metoder inden for strategisk virksomhedskommunikation, videnskommunikation, leksikografi, oversættelse og interkulturel kommunikation, som er nødvendige for at varetage professionel kommunikation på engelsk for danske og internationale virksomheder og organisationer med særlig fokus på erhvervsrettede emner inden for det engelske sprog, virksomhedskommunikation og erhvervsforhold.

Nyheder fra instituttet

Nyeste publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Zethsen, K. K. (2017). Medical translation for laymen. EST Newsletter, (51).
Heine, C. (2017). Nachruf auf Susanne Göpferich-Görnert. transKom - Zeitschift für Translationswissenschaft und Fachkommunikation, 10(2), 134-137. http://www.trans-kom.eu/bd10nr02/trans-kom_10_02_01_Heine_Nachruf.20171206.pdf
Mortensen, P. (2017). Nature. I M. Rosendal Thomsen, L. Horne Kjældgaard, L. Møller, D. Ringgaard, L. Munk Rösing & P. Simonsen (red.), Literature: An Introduction to Theory and Analysis (s. 239-250). Bloomsbury Academic.
Mousten, B. & Locmele, G. (2017). Neglected City Narratives And Failed Rebranding: Focusing On Riga And Aarhus. I C. Monteiro, C. Sarmento & G. Hasparyk (red.), Viagens Intemporais pelo Saber / [Timeless Journeys through Knowledge]: Mapas, Redes e Histórias / [Maps, networks and histories] (s. 123-135). CEI. https://iscap.pt/cei/docs/Viagens%20Intemporais%20pelo%20Saber_EBOOK
Sencindiver, S. Y. (2017). New Materialism. I E. O'Brien (red.), Oxford Bibliographies: literary and critical theory Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/obo/9780190221911-0016
McQuaid, S. D. & Thomsen, R. C. (2017). Northern Ireland: Identities in Troubles. I R. C. Thomsen & S. D. McQuaid (red.), Britain Today: Uncertain Pathways to the Future (2nd edition udg., s. 175-204). Hans Reitzels Forlag.
Vikner, S. (2017). Object Shift in Scandinavian. I M. Everaert & H. V. Riemsdijk (red.), The Wiley Blackwell Companion to Syntax (s. 2784-2844). Wiley-Blackwell. https://doi.org/10.1002/9781118358733.wbsyncom114