Aarhus Universitets segl

International virksomheds­kommunikation i tysk

Kommende arrangementer på Tysk

Ingen kommende arrangementer.

Nyheder fra instituttet

Om International virksomhedskommunikation i tysk

Studiets fokusområde er kommunikation i virksomheder og organisationer, der samarbejder med tysktalende lande, eller som har tysk som arbejdssprog. På studiets profilkurser arbejdes der med oversættelse, tolkning og udarbejdelse af tekster inden for forskellige virksomhedskommunikative genrer og teksttyper som fx hjemmesider, pressemeddelelser, tekniske og juridiske beskrivelser og mails. Som et naturligt supplement hertil undervises der i den kontekst, som teksterne produceres i, og som har betydning for udformningen og brugen af disse. Det drejer sig fx om samfundsforhold i tysktalende områder, tysktalende markeder, herunder markedsanalyse, segmentering og positionering, virksomhedens organisering og public relations.

Forskningsmiljø

Undervisningen i studiets fokusområde baserer sig på den forskning, der udføres i International virksomhedskommunikation i afdelingen. Omdrejningspunktet herfor er de kommunikative problemstillinger, der har at gøre med forskellige former for virksomhedskommunikation generelt og i sprogspecifikke områder. Dette inkluderer kommunikative problemstillinger i relation til international og interkulturel markedskommunikation, leksikografi, oversættelse, tolkning og udarbejdelse af tekster i fag- og videnskommunikative sammenhænge.

Inden for markedskommunikation forskes der i virksomhedernes kommunikative udførelse af aktiviteter ud fra en kulturel synsvinkel. Inden for leksikografi forskes der i leksikografiske værktøjer og behovstilpasset tilgang til information. Inden for oversættelse, tolkning og udarbejdelse af fagkommunikative tekster forskes der fx i tekster på virksomhedshjemmesider, juridiske, tekniske og finansielle tekster, samt i oversættelsesprocesser, brugen af sprogteknologiske værktøjer og oversættelsessociologiske problemstillinger. Et andet fokuspunkt er skabelse og formidling af videnskabelig viden i studerendes relevante skrive- og oversættelsesprocesser.

Nyeste Publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Hallsteinsdóttir, E. (2025). Föst orðasambönd í tungumálakennslu. Milli mála - Journal of Language and Culture, 17(1), 133-155. https://doi.org/10.33112/millimala.17.1.7
Gorbahn, K., Hallsteinsdóttir, E. & Engberg, J. (2023). Introduction. I K. Gorbahn, E. Hallsteinsdottir & J. Engberg (red.), Exploring Interconnectedness. Constructions of European and National Identities in Educational Media (s. 1-15). Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-031-13960-4_1
Engberg, J. & Luttermann, K. (2017). Kulturkontrastive deutsch-dänische Textanalyse von sprachlichen Handlungen in juristischen Stellenanzeigen. I M. Nielsen, M. Lévy-Tödter & K. Luttermann (red.), Stellenanzeigen als Instrument des Employer Branding in Europa: Interdisziplinäre und kontrastive Perspektiven (s. 107-131). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-658-12719-0_5
Engberg, J. (2017). Fachkommunikation und fachexterne Kommunikation. I E. Felder & F. Vogel (red.), Handbuch Sprache im Recht (s. 118-137). De Gruyter Mouton.
Engberg, J. (2018). PR, Trust and Linguistic Methods: How modern approaches to meaning can help companies assess their presented image. I N. Leonardi & A. Nardi (red.), Linguistica e comunicazione d’impresa. Linguaggi e competenze. Linguistics and business communication. Languages and competences. Linguistik und Unternehmenskommunikation. Sprachen und Kompetenzen. (s. 53-70). EdizioniBelvedere. http://eum.unimc.it/it/catalogo/605-linguistica-e-comunicazione-dimpresa-linguaggi-e-competenze
Engberg, J. (2016). Emphasising the Individual in Legal Translation: Consequences of Knowledge Communication and Post-Structuralist Approaches. I G. Garzone, D. Heaney & G. Riboni (red.), Language for Specific Purposes: Research and Translation across Cultures and Media (s. 41-61). Cambridge Scholars Press.
Engberg, J. & Biel, Ł. (2017). Łucja Biel interviews Jan Engberg on Legal translation and knowledge mediation: Part 1. Billeder, Video- og Lydoptagelser (digital), Journal of Specialised Translation. http://www.jostrans.org/issue27/int_engberg1.php
Engberg, J. (2017). Deutsche Rechtssprache: eine (angewandte) Wissenschaftssprache? I A. Krause, G. Lehmann, W. Thielmann & C. Trautmann (red.), Form und Funktion: Festschrift für Angelika Redder zum 65. Geburtstag (s. 395-408). Stauffenburg Verlag.
Engberg, J. (2018). Comparative Law and Legal Translation as Partners in Knowledge Communication: Frames as a descriptive instrument. I F. Prieto Ramos (red.), Institutional Translation for International Governance: : Enhancing Quality in Multilingual Legal Communication (s. 37-48). Bloomsbury Academic.
Engberg, J. & Heller, D. (2020). Rechtliches Wissen auf einer institutionellen Webseite: Eine Fallstudie zu sprach- und wissensorientierten Techniken der Popularisierung von Wissen im Netz. I M. Wassermann & K. Beckers (red.), Wissenskommunikation im Web: Sprachwissenschaftliche Perspektiven und Analysen (s. 37-63). Peter Lang.
Engberg, J., Luttermann, K., Cacchiani, S. & Preite, C. (2018). Studying Popularization in Legal Communication: Introduction and Overview. I J. Engberg, K. Luttermann, S. Cacchiani & C. Preite (red.), Popularization and Knowledge Mediation in the Law. Popularisierung und Wissensvermittlung im Recht (Bind 9, s. IX-XXV). LIT Verlag.
Engberg, J., Luttermann, K., Cacchiani, S. & Preite, C. (red.) (2018). Popularization and Knowledge Mediation in the Law. Popularisierung und Wissensvermittlung im Recht. LIT Verlag.
Engberg, J. (2020). Institutional Dissemination of Legal Knowledge: An Instance of Knowledge Communication. I M. Gotti, S. Maci & M. Sala (red.), Scholarly Pathways: Knowledge Transfer and Knowledge Exchange in Academia (s. 175-205). Peter Lang.
Engberg, J. (2020). Multimodal institutional knowledge dissemination and popularization in an EU context: explanatory ambition in focus. I G. Tessuto, V. Bhatia, R. Breeze, N. Brownlees & M. Solly (red.), The context and media of legal discourse (s. 50-76). Cambridge Scholars Press.
Engberg, J. (2021). Popularisierung einer rechtlichen Institution durch Vermittlung von Rechtswissen: eine Fallstudie zu Wie und Warum im dänischen Kontext. I K. Luttermann & A. Busch (red.), Sprache und Recht: Konstitutions- und Transferprozesse in nationaler und europäischer Dimension (s. 27-55). LIT Verlag.
Engberg, J. & Maier, C. D. (2020). Getting ready for the next steps: multimodal and hypermodal knowledge communication in academic context. I S. Maci, M. Sala & C. Spinzi (red.), Communicating English in specialised domains: a festschrift for Maurizio Gotti (s. 225-241). Cambridge Scholars Press.
Engberg, J. (2022). LSP and Transdisciplinary Knowledge Communication. I E. Isaeva (red.), Specialized Knowledge Mediation: Ontological and Metaphorical Modelling (s. 61-77). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-030-95104-7_3
Engberg, J. & Meyer, A. (2024). Deutsch als Fach- und Fremdsprache in den Rechtswissenschaften. I M. Szurawitzki & P. Wolf-Farré (red.), Handbuch Deutsch als Fach- und Fremdsprache: Ein aktuelles Handbuch zeitgenössischer Forschung (s. 719-733). De Gruyter. https://doi.org/10.1515/9783110690279-044
Engberg, J. (2023). Frame approach to legal terminology: Consequences of seeing terms as legal knowledge in long-term memory. I L. Biel & H. Kockaert (red.), Handbook of Terminology: Vol. 3 : Legal Terminology (s. 16-36). John Benjamins Publishing Company. https://doi.org/10.1075/hot.3.fra2
Engberg, J. (2021). Understanding why companies boast of mediating their expertise: An instance of Knowledge Communication Analysis. I A. Nardi & N. Leonardi (red.), I linguaggi dell'impresa. Dialogo tra la ricerca scientifica e il mondo imprenditoriale (s. 19-32). Aracne editrice. https://www.aracneeditrice.eu/free-download/9791259947536.pdf
Engberg, J. (2021). Prólogo. I G. Pontrandolfo & S. Piccioni (red.), Comunicación especializada y divulgación en la red: Aproximaciones basadas en corpus (s. vii-x). Routledge.
Engberg, J. (2022). Erklärungstiefe als Kennzeichen fachlicher Vermittlung. I F. Heidrich-Wilhelms, C. Heine, L. Link & C. Villiger (red.), Fachkommunikationswissenschaft : gestern - heute - morgen : Festschrift für Klaus Schubert (s. 135-156). Universitätsverlag Hildesheim. https://doi.org/10.18442/213
Engberg, J. (2023). Between Infotainment and Citizen Science: Degrees of intended non-expert participation through knowledge communication. I R. Plo Alastrué & I. Corona Marzol (red.), Digital Scientific Communication: Identity and Visibility in Research Dissemination (s. 149-170). Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-031-38207-9_7
Engberg, J. & Maier, C. D. (2023). The dynamics of knowledge and expertise in social media interactions: Knowledge types, processes of co-constructing knowledge and discursive reactions. I J. Engberg, A. Fage-Butler & P. Kastberg (red.), Perspectives on Knowledge Communication: Concepts and Settings (s. 57-76). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003285120