Hvilke danske og nordiske forfattere skal alle gymnasieelever kende til? Det er Simona Zetterberg-Nielsen og Stefan Kjerkegaard, begge lektorer ved Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, med til at afgøre.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker en opdatering af den danske litteraturkanon i gymnasierne, og de to lektorer er udpeget til at sidde med i det udvalg, der skal revidere kanonen.

Der skal flere kvinder på listen over de forfattere, som gymnasieleverne skal opnå kendskab til, og der skal tilføjes forfattere fra rigsfællesskabet og Norden. En dagsorden der på de indre linjer længe er blevet skubbet på.

- Jeg vidste, at det var undervejs, men ikke, at det ville komme nu. Og heller ikke at jeg skulle sidde i udvalget; Det er meget glad for. Jeg ser det som en cadeau til vores forskningsmiljø, som står rigtig stærkt, siger Stefan Kjerkegaard.

Stefan Kjerkegaard forsker i nyere dansk og skandinavisk litteratur. Han er medlem af bedømmelsesudvalget for Nordisk Råds Litteraturpris og leder af forskningsprojektet Young Literary Practices, som undersøger unges praksis og fællesskab om litteratur.

Simona Zetterberg-Nielsen forsker i litteraturens historie. I sin forskning har hun kortlagt 1700-tallets danske romaner, som indtil da havde stået uden for forskningens søgelys.

- Jeg er meget glad for, at vi begge sidder med i udvalget. Det er vigtigt, at kanon afspejler både den litteraturhistoriske del og den nyere litteratur, siger Simona Zetterberg-Nielsen.

Ambassadører for litteraturen

Den eksisterende litteraturkanon blev sammensat for 20 år siden. Af de 14 forfattere på listen, er Karen Blixen eneste kvinde. Det er ifølge kommissoriet for det nye kanonudvalg ’skævt’ og skal rettes op. Udvalget skal desuden pege på forfattere fra Grønland, Færøerne, Norge og Sverige.

Ulig den eksisterende kanon, skal den nye bestå af to lister. Dels en obligatorisk liste med 6-8 forfattere, som alle gymnasieelever skal møde i danskfaget. Dels en bruttoliste med 25-30 forfatterskaber, hvoraf den enkelte dansklærer skal vælge 12.

Stefan Kjerkegaard og Simona Zetterberg-Nielsen deler en overordnet ambition om at bygge et solidt fundament, der kan give de unge appetit på mere litteratur.

- Jeg er først og fremmest litteraturambassadør. Debatten om kanon må ikke blive noget, der spærrer for det. Tvært imod går jeg ind i arbejdet med et ønske om at fremme interessen for litteratur. Det er det vigtigste for mig, siger Stefan Kjerkegaard.

- Ja, hvis vi kan være med til at fremme unge menneskers interesse for litteraturen, vil det være fantastisk. Det er også det, der begejstrer mig ved at være en del af udvalget, supplerer Simona Zetterberg-Nielsen.

Når de mødes med de otte øvrige medlemmer af det nye kanonudvalg, bringer de også konkrete ønsker med til bordet.

- Jeg har også en mere specifik dagsorden om, at jeg gerne vil se Tove Ditlevsen og Inger Christensen i kanonen, siger Stefan Kjerkegaard.

Simona Zetterberg-Nielsen håber at sætte et aftryk, der afspejler hendes ekspertise i historisk litteratur.

- Jeg synes jo, at det kunne være virkelig sjovt, hvis noget af den ældre litteratur bliver fremhævet. Jeg får nok ikke en masse forfattere fra 1700-tallet på den primære liste, men jeg vil meget gerne være med til at præge kanonen med noget af den oversete litteratur. En forfatter, som kunne være rigtig god at få med, er Charlotta Dorothea Biehl. Hun var én af de få danske kvindelige romanforfattere i 1700-tallet, og hun skrev fiktionslitteratur, som jeg mener også vil fungere godt i en gymnasiekontekst, fortæller hun.

En ny stjernehimmel

Netop dét at kanon skal fungere i gymnasiesammenhæng er vigtigt for de to lektorer at tage udgangspunkt i.

- Det må ikke bare blive et spørgsmål om, hvem vi tænker, er de største forfattere, fordi det har været konventionen igennem en lang årrække. Vi må også tage udgangspunkt i, hvad der er relevant for unge mennesker i dag. Hvilke emner er vigtige at diskutere i dag?, siger Simona Zettergberg-Nielsen.

Stjernehimlen må så at sige viskes ren, og måske bør kanon fremover tænkes mere dynamisk end statisk.

- Der er talt meget om en ’solnedgangsklausul’, altså at kanon ikke nødvendigvis er en evig kanon. Måske er der også nogen, der om 10-15 år skal se på den kanon, vi kommer frem til, og vurdere, om den stadig er relevant, siger Stefan Kjerkegaard.

Kanonudvalget tager hul på arbejdet mandag 31. marts. Det forventes, at udvalget anbefaling afrapporteres til ministeriet senest 30. september med henblik på, at den opdaterede litteraturkanon kan træde i kraft i skoleåret 2026/2027.

Kontakt

Stefan Kjerkegaard
Lektor i Nordisk Sprog og Litteratur
Institut for Kommunikation og Kultur
Mail: norsk@cc.au.dk
Telefon: +45 87 16 31 74

Simona Zetterberg-Nielsen
Lektor i Nordisk Sprog og Litteratur
Institut for Kommunikation og Kultur
Mail: norsz@cc.au.dk