Aarhus Universitets segl

Steffen Krogh

Titel

Lektor

Primær tilknytning

Steffen Krogh

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Forskning

Mit faglige grundlag er tysk og germansk sprog og sproghistorie. Under arbejdet med de ældste germanske sprogtrin begyndte min interesse for variationslingvistik. Va­riationslingvistik er den gren af sprogvidenskaben, der arbejder med sproget ikke som et enkelt ho­mogent system, men som sum­men af en række forskellige varieteter. Hver va­rietet er defineret ud fra en ekstralingvistisk faktor, der fx kan være tid, sted, gruppe og art af til­eg­nelse. Faktoren ‘tid’ danner grundlag for be­skæftigelse med forskellige historiske sprogtrin, fak­toren ‘sted’ med dialekter, faktoren ‘gruppe’ med sprog set ud fra fx socialt lag, religion, køn, alder og fag og faktoren ‘art af til­egnelse’ med spørgsmålet om det på­gældende sprogs status som første- eller andet­sprog og hvad dette i et diakront perspektiv inde­bærer. I de sidste ca. 25 år har jeg især beskæftiget mig med østeuropæisk jiddisch og i særdeleshed med de varianter af jiddisch, der tales af ultraortodokse jø­diske grupper især i USA.

Uddannelse

Jeg er en erfaren underviser på alle niveauer inden for tysk synkron og dia­kron sprog­videnskab samt sprogfærdighed. Jeg har i min tid som fagleder for faget Tysk 2007–2012 forestået alle studieordningsrevisioner for fa­gene Tysk og Nederlandsk. I 2013 udgav jeg en artikel om den pædagogiske værdi af kulturhistoriske digres­sio­ner i teoretisk sprogundervisning. Inden for de seneste år har jeg vejledt to talent­ful­de ph.d.-studerende inden for 4+4-ordningen, og én inden for 5+3-ordningen.

Samarbejder

Jeg samarbejder med repræsentanter for tysk, germansk og jiddisch sprogvidenskab især i Tyskland og USA. I perioden 2010 til 2021 var jeg medlem af styrelsen for verdens største germanistforening Internationale Vereinigung für Germanistik (IVG), mellem 2015 og 2021 tillige denne forenings vicepræsident.

Rådgivning

I de sidste mange år har jeg medvirket som fagfællebedømmer ved tidsskrifter, forlag og fonde i ind- og udland. Tillige er jeg blevet interviewet af diverse radiostationer om mit faglige arbejde. Jeg er p.t. tillidsmand for Afdeling for Engelsk og Afdeling for Tysk-Romansk samt medlem af Akademisk Råd ved Arts.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle