Francis Fukuyama, i din tale fra sidste år “Why Liberals Must Not Give Up Hope” siger du, at den verden, der fandtes før 2016, ikke vender tilbage. Hvad mener du med det? 

Fukuyama: Jeg mener, at USA efter 1945 skabte en liberal verdensorden baseret på frihandel, alliancer som NATO, generelle principper om fri sejlads samt ønsket om en åben økonomisk og demokratisk verdensorden. Under Donald Trump er USA imidlertid ikke længere interesseret i nogen af disse forhold. Landet er blevet protektionistisk, og jeg mener, at det er på vej væk fra NATO. Mere generelt støtter USA ikke længere den globale demokratiske udvikling. Tværtimod har Trump været ivrig efter at knytte bånd til verdens autokrater som Putin og Xi Jinping. Derfor ser jeg dette som den væsentligste forstyrrelse af verdensordenen i nyere tid. Og på grund af den rolle, USA tidligere spillede, vil det få konsekvenser for mange andre lande.

Hvilke udfordringer skaber det for kommende generationer?

Fukuyama: Den mest åbenlyse udfordring for Europa er at kompensere for tabet af amerikansk støtte. Jeg ved ikke, om støtten er forsvundet permanent, men jeg mener ikke, det er klogt, hvis europæiske ledere tager for givet, at USA vil komme dem til undsætning i tilfælde af et russisk angreb eller andre sikkerhedstrusler. Det betyder, at Europa i langt højere grad må blive selvhjulpent.

I samme tale nævner du også, at det liberale demokrati og muligheden for at træffe politiske valg er en gave, som skal udvikles og vedligeholdes af alle borgere. Hvilken rolle spiller humaniora i den sammenhæng – hvis nogen?

Fukuyama: Jeg mener, at mennesker, der lever i et demokrati, må have en grundlæggende forståelse for teorierne bag demokratiet. Hvorfor er folkets valg legitime? Hvorfor kan begrænset statsmagt være effektiv statsmagt? Det er spørgsmål, der udspringer af bestemte forestillinger om, hvordan samfund fungerer. Hvis man ikke forstår, hvordan disse institutioner er blevet til, vil man heller ikke værdsætte dem. Og så vil man heller ikke handle for at beskytte dem.

Thomsen: Nogle af de store dystopiske fortællinger fra det tyvende århundrede fremhæver klart, hvordan selvstændig tænkning og læsning af bøger skal undertrykkes. I Aldous Huxleys Fagre nye verden læses der Shakespeare uden for det gennemregulerede samfund. I George Orwells 1984 forsøger man at forandre sproget, så den frie tanke er umulig, og i Ray Bradburys Fahrenheit 451 brænder man bøger. Evnen til at tænke kritisk og selvstændigt på et historisk grundlag er en kerneværdi, som undertrykkes. Og den undertrykkelse er en realitet mange steder i verden, hvor bøger censureres.

Kan I give et eksempel på et kunstværk eller kulturelt værk, som efter jeres mening er dannende?

Fukuyama: Jeg mener, at The Federalist Papers, som blev skrevet i forbindelse med ratificeringen af den amerikanske forfatning, er helt grundlæggende tekster om, hvordan demokratisk styre bør fungere. De definerer blandt andet magtens tredeling og karakteren af et politisk system baseret på forfatningsmæssige checks and balances. Hvis man forstår disse tekster, får man også en forståelse for, hvordan det amerikanske demokrati er tænkt til at fungere.

Thomsen: Historiske romaner er fascinerende i deres skildring af mulige forandringer. Tag Henrik Pontoppidans Lykke-Perfra 1904. Her er der både afdækning af magtstrukturer i samfundet, ambitioner om omdannelse af landskabet, ikke ulig i skala, hvad vi ser nu med Den Grønne Trepart, og såmænd teknologiske fantasier om at kunne rejse tværs over Atlanten på seks timer eller tale med en person i Kina, som om vedkommende var lige ved siden af. Det får også en til at tænke på, om vi har mistet evnen til utopisk tænkning, eller om det bedste, som vi kan fremtrylle, er undgåelse af katastrofer, som Kim Stanley Robinson skriver om i Fremtidsministeriet.

Den teknologiske udvikling – særligt inden for kunstig intelligens – forventes allerede nu at forandre arbejdsmarkedet og samfundet grundlæggende. Hvilke udfordringer stiller det vores demokratiske institutioner overfor?

Fukuyama: Den største bekymring handler om ulighed. AI kan komme til at øge afstanden mellem vindere og tabere, så et lille antal mennesker bliver ekstremt velhavende, mens andre risikerer at miste deres levebrød, fordi de erstattes af maskiner. Den bekymring findes også på internationalt plan, hvor lande, der er førende inden for AI, kan blive langt mere magtfulde end lande, der ikke er. Vi er nødt til at afvente og observere, hvilke konsekvenser teknologien faktisk får. Mange forventer, at AI vil eliminere en stor del af servicejobbene, men vi må se, om det holder stik, eller om teknologien i stedet kommer til at supplere menneskers arbejde og i mange tilfælde forbedre deres vilkår. Det ved vi ganske enkelt ikke endnu.

Thomsen: Kunstig intelligens burde ideelt set gøre det lettere for alle at lade sig oplyse og deltage mere kvalificeret i den demokratiske samtale. Men med erfaringerne fra sociale medier, så er det nok alt for optimistisk. Det er også en usikker tid, fordi kunstig intelligens har potentialet til at skabe meget store forandringer på så mange måder. Måske bliver det mindre og mere gradvist end man kunne frygte, men det vil være naivt at sige, at man har regnet den ud.

Baggrund

Francis Fukuyama er en af vor tids mest indflydelsesrige politiske tænkere og er særligt kendt for værket The End of History and the Last Man fra 1992. Som professor i political science ved Stanford University forsker han i demokrati, internationale relationer, statsopbygning og politisk udvikling. I årtier har Fukuyama præget den globale debat om liberalisme, autoritære strømninger og demokratiets fremtid og har senest udgivet værket Liberalism and Its Discontents fra 2022. Hans erindringsværk In the Realm of the Last Man: A Memoir udkommer til efteråret på forlaget Profile Books. 

Kontakt 

Mads Rosendahl Thomsen, professor i Litteraturhistorie og centerleder for TEXT: Center for Contemporary Cultures of TEXT
Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: madsrt@cc.au.dk
Telefon: +45 31141419
Web: text.au.dk