Hvad er forholdet mellem historie og identitet? Hvordan husker vi konflikter på en hensigtsmæssig måde? Og kan litteraturen som medie noget særligt i denne sammenhæng?

Den italienske forfatter Antonio Pennacchi har haft stor succes både i Italien og herhjemme med sin historiske roman Mussolini-Kanalen der handler om Italien, fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til fascismens fald, set fra den fascistiske bondefamilie Peruzzis synspunkt. I denne roman tager Pennacchi livtag med en periode som er blevet spundet politisk på mange måder i den offentlige erindring i Italien, og forsøger at rumme de indbyrdes antagonistiske fortællinger som har præget den italienske efterkrigstid og selvforståelse. Enkelte anmeldere har sagt at de betragter Mussolini-Kanalen som en potentielt problematisk bog, fordi de mener at den vil kunne bidrage til at rehabilitere fascismen, men hvad mener forfatteren selv om den sag? Kan det lade sig gøre at skrive en roman om en så konfliktfyldt periode uden at tage parti? Skal man overhovedet det? I forbindelse med den nylige danske udgivelse af hans tidligere roman Fascistkommunisten, der handler om drengen Accio Benassis forsøg på at finde sine ben - både politisk og menneskeligt - i efterkrigstidens Italien, er Pennacchi gået i gang med at ændre på nogle af navnene i sine bøger. Nu er der sammenfald i efternavne og navne på tværs af værkerne. På den måde binder han sine romaner sammen og tydeliggør deres fælles tema som er den større historie om Agro Pontino og Italien fra årene op til og efter Anden Verdenskrig, til og med 68-bevægelsen og ”blyårene”.

Antonio Pennacchi taler kun italiensk og derfor vil Thomas Harder tolke ham og tale om nogle af de forskellige udfordringer ved at fordanske Pennacchis meget italienske romaner.

Bemærk: På grund af den store interesse flyttes arrangementet til et større lokale:

Auditorium 1 (1441-012) i Tåsingegade

Plakat (PDF)