Mette Kannegaard døde den 16. juli efter kort tids sygdom, kun 63 år gammel. Det er næsten uforståeligt for os alle, at Mette nu ikke er her mere. Vi håbede til det sidste, at vi kunne få glæde af hende mange år endnu og var slet ikke forberedte på den alt for hurtigt fremadskridende cancer. Mette var i forvejen svær at undvære, selv ved kortere ferier. Hendes arbejdsetos var uforlignelig, selv da hun var mere angrebet af sygdommen, end vi -  og vist også hun selv - havde forestillet os. Nu er hun definitivt væk, og savnet og tomrummet er umådeligt stort.

Vi kender Mette som muntert og myndigt midtpunkt i instituttets arbejde: et fast anker for vores flere hundrede medarbejdere, og en uvurderlig støtte og tæt sparringpartner for ledelsen. Som institutsekretær med ansvar for bl.a. personale og ansættelser var hun en krumtap i opbygningen af det store og meget komplekse institut. Ud fra en fænomenal evne til at bevare roen og arbejde systematisk og effektivt har Mette været med til at sikre både flow, sammenhæng og struktur i tingene. Vi har igen og igen nydt godt af Mettes professionalisme med vurderinger, der var sikre, afbalancerede og byggede på et omfattende, årelangt kendskab til organisationen kombineret med en udpræget sans for, hvad der er rimeligt og fornuftigt.

Mette kunne i maj fejre 25 års-jubilæum på AU – hvor hun i sin tid blandt flere tilbud valgte ansættelse som sekretær på Dramaturgi, og mange her husker hende stadig helt tilbage til Trøjborgtiden. Sammen med kollegerne der blev hun del af det æstetikinstitut, der flyttede sammen på kasernen, og som siden indgik i Institut for Æstetik og Kommunikation (nu Institut for Kommunikation og Kultur). Vores håb og klare forventning, som vi tilkendegav på 25-års-dagen, var, at Mette ville være den samme erfarne støtte for også en kommende institutleder, som hun har været for den nuværende og den foregående. Hun repræsenterede i høj grad både kontinuitet, ordentlighed og en positiv ånd i instituttets virke.

Mette havde en central koordinerende rolle i institutsekretariatet, og hun havde stærke netværk på hele Arts. Hun forstod at prioritere, uddelegere og understøtte kollegerne. Samtidig var hun eminent til at skabe miljø. Med sin hjælpsomhed, varme og rummelighed udgjorde hun et skattet kollegialt midtpunkt. Hendes hyggelige kontor var et yndet samlingspunkt for sekretariat og ledelse og stedet, hvor vi vidste, at vi kunne få kyndig vejledning og forståelse i såvel faglige som mere personlige anliggender.

Vi vil altid mindes Mette som den dygtige kollega og ikke mindst som det dejlige menneske, hun var. De mange kondolencer og sympatitilkendegivelser, der er strømmet ind, og de mange kolleger, der mødte op til bisættelsen, vidner om, hvor usædvanligt vellidt Mette var. Æret være hendes minde.

Per Stounbjerg og Tine Arsinevici