Professor i fremmedsprogspædagogik Susana S. Fernández peger på en mappe på sin computerskærm med en række forskellige kategorier af ord. En slags database over kulturelle begreber på dansk.

”Her er en liste over nogle af de ord, vi har beskrevet, som har med arbejdsområdet at gøre, ” fortæller hun og fortsætter:

”A-kasse, at betale skat, chef, dagpenge, god arbejdsmoral. Så kan man trykke sig ind på de forskellige definitioner af ordene. Vi vil gerne hjælpe migranterne til at forstå, hvad de kan møde, når de kommunikerer i Danmark.”

Udviklingen af en ’kulturordbog’ over komplekse kulturelle begreber og sprogbrugsnormer er nemlig en del af visionen for forskningsprojektet ”Når dansk bliver til: Interkulturel pragmatik i undervisningen af dansk som andetsprog," ligesom forskerne også udvikler på et ’minimaldansk'. Et metasprog af helt basale ord som for eksempel du, jeg, stor, lille, siger, tænker, én, to, som anvendes til at definere og forklare mere komplekse og kulturelt specifikke begreber.  

Den kulturelle ordbog, som vil være gratis tilgængelig online, har som mål at bidrage til at gøre tilegnelsen af dansk for migranter nemmere og understøtte deres interkulturelle kommunikative kompetence.

”Det handler om at integrere folk og give dem en plads i samfundet ved at give dem en rigtig god danskundervisning,” siger Susana S. Fernández.

Ét ord ad gangen

Arbejdet tager udgangspunkt i tilgangen Naturligt Semantisk Metasprog (NSM), som baserer sig på, at der findes en lille gruppe ord med samme grundlæggende betydninger på tværs af alle sprog i verden.

”I metoden bruger man et meget reduceret ordforråd med meget simple ord, som man kan undervise i ret tidligt på et sprogkursus. Man kan bruge ordene til at lave beskrivelser, man forstår,” forklarer Susana S. Fernández og fortsætter:

”Så selv om man skal forklare noget meget komplekst, som hvad fællesskab betyder for en dansker, så kan man gøre det med forholdsvis simple ord og en simpel grammatik. På den måde prøver vi at hjælpe med det man kalder interkulturel kompetence i sprogundervisning.”

Som led i forskningsprojektet samarbejder forskerne med dansklærere fra forskellige sprogcentre rundt i landet.

”Vi har observeret undervisning og lavet interviews med lærere og kursister. Vi vil gerne høre, hvad de synes er vigtigt (i undervisningssammenhæng, red.), og hvad kursisternes problemer med at kommunikere i Danmark er,” forklarer professoren.  

”Kursisterne efterspørger mere hverdagssprog, så de bedre kan kommunikere mundtligt. De får en masse ting at vide om samfundet, men har svært ved at tale med frisøren eller bageren, siger Susana S. Fernández og forklarer, hvorfor det forholder sig sådan:

”Inden for sprogundervisning er pragmatik, det vil sige læren om, hvordan man bruger sproget i autentiske situationer, nogle gange tilsidesat. Vi prøver i projektet netop at give dansklærerne redskaber til bl.a. at arbejde med interkulturel pragmatik.”

Håbet er, at forskningen fremadrettet kan forme en ny vision for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. I første omgang skal et samarbejde med SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hjælpe med at udbrede resultaterne fra forskningsprojektet i Danmark.

Første projekt af sin slags i verden

Forskningsprojektet er et eksempel på væsentligheden af sprogforskning i dag, ifølge Susana S. Fernández og påpeger, hvordan forskning i didaktik og undervisning i dansk som andetsprog blandt andet er vigtigt for at lykkes med integrationen.

”Danmark ønsker, at folk integrerer sig i landet og får et job. De mennesker, der kommer til landet og skal leve et liv her, har brug for at lære dansk og finde et job. Det gavner alle parter, ikke? Undervisning i andetsprog er centralt i alle lande, som modtager migranter og flygtninge.”

Forskningsprojektet er det første af sin slags i verden, der afprøver NSM og minimalsprog som tilgang i en konkret undervisningssammenhæng. Derfor tøver Susana S. Fernández ikke med at kalde projektet for nyskabende og perspektiverne for store, for metoden kan oversættes til alle sprog.

”De resultater, vi får, kan man gøre noget lignende med i andre lande end Danmark. Det kan sagtens overføres til undervisning i andre andetsprog.”

I virkeligheden taler forskningsprojektet ind i en større global fortælling om, hvorfor tilegnelsen af sprogkompetencer er helt afgørende i dag, ifølge professoren i fremmedsprogspædagogik.

”Når vi har en global verden med stor folkemobilitet med behov for at kommunikere på tværs af landegrænser og sprog, er det vigtigt, vi har den mest effektive sprogundervisning, vi kan,” forklarer hun.

Globaliseringen stiller altså nye krav til vores sproglige kunnen, hvilket understreger betydningen af sprogforskning. Hvad end den angår tilegnelsen af et andetsprog eller fremmedsprog gennem undervisning.

”Hvis du skal have en dyb kommunikation med folk, også i erhvervsrelaterede situationer, så er engelsk mange gange ikke nok, pointerer Susana S. Fernández og tilføjer:

”Lige så vigtigt, så giver sprog os udsyn i verden. Man kan ikke forstå store aktører som Rusland, Kina og den arabiske verden, hvis man ikke forstår deres sprog.”

Samarbejde om original grundforskning

Projektet er støttet af VELUX FONDENS kernegruppeprogram, hvis formål er at ’støtte fri, original grundforskning inden for humaniora og beslægtede samfundsvidenskabelige fag,’ ifølge fondens beskrivelse.

Udover Susana S. Fernández deltager også Carsten Levisen fra Roskilde Universitet som medprojektleder, adjunkt Astrid Mus Rasmussen, post.doc Lauren Sadow samt ph.d.-studerende Noah Rørbæk.

Læs mere om projektet her

---

Kontakt

Susana S. Fernández, professor
Afdeling for tysk og romanske sprog
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: romssf@cc.au.dk
Telefon: +45 87162627

Mathias Holm Guldberg
Kommunikationsmedarbejder
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: magu@cc.au.dk
Telefon: +45 22 13 31 37