Digitale systemer og teknologier er blevet allestedsnærværende og tilbyder nye muligheder og løsninger på komplekse problemstillinger. Til gengæld bidrager de også negativt til nutidens store udfordringer og kriser. 

Når teknologien så samtidig er rykket ind i stort set alle aspekter af menneskelivet - sundhed, uddannelse, kultur, fritid og relationer – øger det behovet for flere kritiske og alternative tilgange til computing. 

Et af Aarhus-konferencens primære formål er derfor at diskutere, hvordan computing kan bruges som et redskab til positiv forandring. Og konferencens deltagere er blevet inviteret til at spekulere i sammenhængen mellem ordene “computing” og “crisis”, samt hvad “X” betyder. 

Det har affødt mange forskellige fortolkninger og stor variation i konferencens accepterede submissions, der har handlet om alt fra global politik, GAI og LLM’s til design, etik og eksplorative tilgange. Fælles for mange af dem er dog, at de udspringer fra forskningsfeltet HCI (human computer interaction), og altså grundlæggende er forskning i samspillet mellem menneske og computerteknologi.

Årets key note speakers var kunstner Kristoffer Ørum, professor i statskundskab Michael Bang Petersen og professor emerita of the Anthropology of Science and Technology Lucy Suchman. 

Et højaktuelt tema

Tilbage i 2023 bestemte arrangørerne, at Aarhus 2025-konferencens tema skulle handle om 'computing' og 'kriser'. Et tema, der kun er blevet mere relevant i årene op til selve konferencen. 

I sin åbningstale til konferencen lagte Lone Koefod, der er hovedansvarlig for konferencen i selskab med professor Morten Kyng og lektor Clemens Klokmose fra Institut for Datalogi, også stor vægt på de mangeartede kriser, som vi hele tiden navigerer i som mennesker, forskere og verdensborgere. 

“Den akademiske frihed er under alvorligt angreb i mange lande, for eksempel Ungarn og USA, hvilket påvirker os alle. Millioner af mennesker verden over bliver bevidst udsultet eller udslettet – Gaza og Sudan er tydelige og frygtelige eksempler. Og specifikt inden for vores fagområder synes den eksplosive vækst i brugen af generativ AI til alting at accelerere klimakrisen, som på mange måder er den vigtigste, men for mange af os også den mest usynlige krise,” udtalte hun. 

Konferencens tema er blevet taget godt imod af deltagerne, som udviste stor diskussionslyst under de forskellige sessions og key note speaks. 

“Alle deltagerne har virkelig grebet det her tema. De vil gerne diskutere, hvad vi gør, når demokratiet er under pres mange steder, klimaet er under pres og den sociale sammenhængskraft er under pres. Der er rigtig mange store samfundsmæssige spørgsmål, som folk faktisk rigtig gerne vil diskutere, og det er jo interessant, når vi er folk, der jo ikke på den måde beskæftiger os med statskundskab,” fortæller Lone Koefod. 

Blandt konferencens deltagere var der forskere fra mange forskellige discipliner og vidensområder, herunder statskundskab, humaniora, ingeniørvidenskab, datalogi, design og tværfaglige kombinationer heraf.

Arrangør har været med siden 1975 

Den første Aarhus-konference blev afholdt tilbage i 1975 og havde temaet 'Arbejdsformer i systemudvikling'.  

Udover at der dengang var en helt anderledes teknologisk virkelighed at forholde sig til, så var selve konferencen også organiseret anderledes, end den er i dag. 

I hvert fald hvis man spørger en af de hovedansvarlige, professor Morten Kyng, der har deltaget i alle Aarhus-konferencer siden den første løb af stablen i 1975, hvor han var studerende. 

“Dengang var det Kristen Nygaard, der var den drivende kraft i at etablere konferencen, og så var det primært de studerende, der organiserede det. Det var en forholdsvis blandet forsamling af folk fra forskellige forskningsinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer og fra fagbevægelsen, der deltog,” fortæller Morten. 

Siden 1975 har han trofast deltaget hvert tiende år, imens han sideløbende har gjort karriere på universitetet.

Et langsigtet perspektiv i en travl hverdag  

Sammenlignet med den første konference, som var lidt af en blandet landhandel, er konferencen i 2025 mere professionaliseret og strømlinet. Morten gætter også på, at der er mere diversitet blandt konferencens bidrag, selvom det ikke er noget, han aktivt har undersøgt. 

På ét område adskiller konferencen sig dog fra almindelige konferencer. Det er nemlig ret unikt, at den kun afholdes hvert tiende år. 

“Det var ikke bevidst, at man for mange år siden valgte at lægge den med 10 års mellemrum, men det er det nu. I dag er det jo sådan, at hvis du gerne vil have et universitetsjob, så skal du simpelthen skrive artikler stort set hele tiden. Ved at lægge konferencerne med så stort mellemrum, prøver vi at lægge op til, at nogle forløb godt må være længere end det sædvanlige artikelskriveri, og at det bliver en konference, hvor vi har det lange lys på,” fortæller han. 

Temaet for den næste konference, som kommer til at ligge i 2035, er endnu ikke bestemt. Men Morten håber, at deltagerne bliver inspireret af den lange tidshorisont og begynder at gøre sig nogle tanker om, hvordan deres felt ser ud i fremtiden. 

Studerende møder navne fra pensum 

Udover de mange arrangører og bidragsydere, som tæller Afdeling for Digital design og Informationsvidenskab, Institut for Datalogi, It-vest og Carlsbergfondet, havde ca. 15 studerende meldt sig til at være frivillige til konferencen.  

Størstedelen af dem kom fra Digital design og Datalogi på Aarhus Universitet, men enkelte havde taget den lange tur fra Iran, Tjekkiet og Australien for at være med. 

Når de frivillige ikke sørgede for, at konferencen fungerer i praksis med it, forplejning og uddeling af mikrofoner i spørgerunden, kunne de opleve konferencen på egen hånd. 

Mathilde fra 3. semester på Digital design meldte sig som frivillig for at få et bedre indblik i den akademiske verden, hun er en del af som studerende. 

“Jeg synes, at det lød mega spændende og var en god mulighed for at få et indblik i feltet og hvad forskere og PhD-studerende går og laver. Og jeg ville gerne vide mere om, hvad jeg er en del af her på universitetet. Nu har vi også læst en masse tekster, der er skrevet af forskere, som kommer her til konferencen, så det er også lidt fedt at se dem i virkeligheden,” fortæller Mathilde.  

Læs mere om konferencen, arrangørerne og programmet her: https://aarhus2025.org/