Anette Vandsø er lektor i Æstetik og Kultur og leder sammen med Henrik Bødker forskningsprogrammet Environmental Media and Aesthetics. Hun forsker i forholdet mellem kunst, æstetik og vores omgivende miljø med særligt fokus på lyd, samtidskunst, havekunst, akustisk økologi og miljøhumaniora.
I sin forskning undersøger hun, hvordan kunsten de forandringer, der sker omkring os sansebare. Hvordan registrerer samtidskunsten de ændringer i vores verdensbillede, som de globale miljøkriser medfører? Og hvilke nye måder at sanse det planetære, det levende og det mere-end-menneskelige opstår i kunsten – både i samtiden og i kunsthistorien?
Plantefeber
Vandsø er pt. leder (PI) af forsknings- og formidlingsprojektet Skjulte Plantehistorier, et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Ordrupgaard, Den Hirschsprungske Samling og Faaborg Museum, generøst støttet af VELUX FONDEN. Projektet undersøger den indendørs natur og den måde, stueplanter forbinder den hjemlige vindueskarm med planetariske forhold. Det sker blandt andet gennem udstillingstrilogien Plantefeber – Verden i vindueskarmen (2025–2026).
Projektet undersøger 1800-tallets danske »stueplantekunst« med et aktualiserende blik på en periode, hvor forholdet mellem mennesker og planter var under radikal forandring. Stueplanten bliver her ikke blot et motiv, men et kritisk begreb, der åbner for at undersøge sammenviklingerne mellem menneske- og planteliv – og mellem mennesker og deres miljø – som kendetegner det moderne.
Gennem stueplanten træder en særlig planetarisk sensibilitet frem. Op gennem 1800-tallet bringer tropiske og subtropiske planter verden ind i de danske vindueskarme, samtidig med at de bliver viklet ind i forestillinger om køn, klasse, national identitet, kolonialitet og natur. Projektet spørger dermed til, hvad der sker, når globale forbindelser bliver sanselige og nærværende i hjemmets lille skala – og hvordan planterne kan fortælle andre historier om det moderne.
Læs mere om projektets på dets hjemmeside Skjulte Plantehistorier eller i projektets position paper eller lyd til projektets egen podcast "Skjulte Plantehistorier" og hør hvordan det gik da projektet besøgte Vicky og Johan i P1-programmet VILDT NATURLIGT
Tidligere forskningsprojekter
Skjulte Plantehistorier bygger videre på Vandsøs tidligere forskning og arbejde på kunstmuseet ARoS, hvor hun undersøgte, hvordan kunsten forholder sig til globale miljøkriser, Antropocæn-tesen og de planetære grænser i regi af forskningsprojektet The Garden: Aesthetic Configurations of Nature, som indgik i udstillingen The Garden: The End of Times, Beginning of Times (2017), samt i udstillingerne Tomorrow is the Question (2018) og Mythologies (2020).
På ARoS arbejdede Vandsø desuden strategisk med kunstsamlingers relevans og med udvikling af forskning på museer.
Vandsø har gennem sit arbejde bidraget til humanistisk forskning i lyd- og plantekunst, akustisk økologi og sound studies. I 2012 modtog hun Statens Sapere Aude-ung-eliteforskerpris for sin lydforskning, som blandt andet er formidlet i Tænkepauser: Lyd. Et gennemgående fokus har været, hvordan kunst og medier kan gøre ikke-repræsentationelle fænomener sanselige – fra mediemæssige infrastrukturer til mere-end-menneskelige og planetære sammenviklinger. I forlængelse af dette arbejde har hun sammen med Marie Højlund og Morten Breinbjerg udviklet begrebet sonisk medborgerskab
