Vi fortsætter vores lille serie om, hvad det egentlig er de ansatte på kunsthistorie AU aktuelt forsker i. Her er det postdoc Inge Lise Mogensen Bech, der fortæller sit forskningsprojekt med arbejdstitlen ”Franciska Clausen - Nye cæsurer i en rhizomatisk struktur." Projektet, der løber i perioden august 2019 og tre år frem, omhandler den danske kunstner Franciska Clausen (1899-1986).
Jeg er mag.art. (2007) i kunsthistorie og har arbejdet både i museumsverdenen og på universitetet. Jeg forsker i modernisme og avantgarde, men har også arbejdet med dansk guldalderkunst, herunder særligt billedhuggeren Bertel Thorvaldsens værker og arkivalier. Før min ansættelse som postdoc skrev jeg en ph.d.-afhandling om Dansk modernisme omkring Første Verdenskrig, der nu er indleveret til bedømmelse.
I dette semester er jeg fordybet Franciska Clausens samlinger på kunstmuseet Brundlund Slot (MSJ) og hendes omfattende arkiv på Landsarkivet Sønderjylland. Jeg kan allerede se, at Clausens oeuvre er endnu vildere og mere interessant, end jeg troede. Alligevel er du sikkert kun sjældent – eller måske aldrig – stødt på forskning i eller undervisningsgange om Clausen, da du studerede kunsthistorie? Derfor vil jeg i det følgende give en kort præsentation af Franciska Clausen gennem en introduktion til mit postdoc-projekt.
"Franciska Clausen - Nye cæsurer i en rhizomatisk struktur"
Franciska Clausens værker indskriver sig naturligt i en såvel europæisk som international sammenhæng. Da Marcel Duchamps, Man Rays og Katherine Dreiers Société Anonyme, Inc. i 1926 skulle udvælge værker til deres udstilling ´International Exhibition of Modern Art´ i New York, faldt valget bl.a. på den danske kunstner Franciska Clausen. Som elev af ungareren László Mohly-Nagy, den russiske maler og skulptør Alexander Archipenko og den franske maler Fernand Léger er hendes produktion informeret af nogle af de mest kendte og banebrydende kræfter på den europæiske avantgarde-scene. Yderligere udstillede hun i gruppen Cercle og Carré, hvor også Piet Mondrian deltog. Denne biografi gør uden tvivl Franciska Clausen til en éner i dansk kunsthistorie. Hun forekommer endda så enestående, at fortællingen om hende i mange tilfælde skriver sig ind i en matrice om den geniale men oversete og misforståede kunstner, hvis manglende anerkendelse herefter forfølges som et hovedtema. Mit postdoc-projekt anser denne vinkel på Franciska Clausens oeuvre og biografi som tilstrækkeligt og kyndigt belyst. Jeg opfatter derfor ikke ”Franciska Clausen” som en biografisk kohærent enhed, der kan eller skal beskrives og forstås som et sammenhængende narrativ rækkende fra et kronologisk begyndelsespunkt til et ditto slutpunkt. Derimod forstår jeg i dette projekt ’Franciska Clausen’ som et komplekst væv af forbindelser mellem kunstnere, kunstnergrupper, kunstteorier og -praksisser, værker, værkreceptioner, kunsthistorier, geografier og kronologier m.m. – en rhizomatisk struktur, hvis netværk, forgreninger og vildskud på afgørende vis kan udvide og forandre forståelsen af ikke blot dansk, men også europæisk kunsthistorie.
Ukendte kontinenter
Det fantastiske ved at stå ved begyndelsen af et forskningsprojekt er blandt andet, at man træder ind et landskab, som man nok kender konturerne af, men hvor man nu har lov til at fordybe sig i topografiske detaljer og forsøge at etablere nyskabende overblik. Jeg glæder mig meget til at forsvinde en smule i disse kontinenter af vildvoksende empiri og teori for så at dukke op til overfladen med ny viden. I hele projektperioden vil jeg løbende publicere artikler, der kortlægger, diskuterer og giver nye perspektiver på rhizomet Franciska Clausen.
Forskningsprojektet er finansieret af Ny Carlsbergfondet og foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Kunstmuseet Brundlund Slot (MSJ) i Aabenraa.
