Forskningsprofiler på kunsthistorie
Til det første netværksmøde var der flere, der efterspurgte mere info om hvad de ansatte på kunsthistorie AU aktuelt forsker i, både ph.d’er, postdoc’er og fastansatte. Derfor laver vi i hvert nyhedsbrev et lille minportræt, hvor en forsker fortæller om et aktuelt forskningsprojekt. I øvrigt er man mere end velkommen til at efterlyse en forsker med speciale i et særligt emne i Facebook-gruppen.
Her fortæller ph.d. studerende Ellen Egemose om sit ph.d.projekt.
Til vægs: Tomrum i dansk/nordisk maleri i 1880'erne og 1890'erne af Ellen Egemose, Museumsinspektør, Brandts – Museum for kunst & visuel kultur og Ph.d.-studerende
I min ph.d. undersøger jeg tomrummet som et markant visuelt fænomen og modernitetstegn i dansk/nordisk maleri fra anden halvdel af 1800-tallet. Egentlig ville jeg allerhelst fortælle om projektet ved at vise en række billeder fra mit voksende tomrumskartotek for at synliggøre, hvad det er for en rolle, tomrummet spiller i 1880’ernes og 90’ernes danske/nordiske maleri. Faktisk udvikler tomrummet sig i denne periode til en europæisk stiltrend, særligt inden for interiørmaleriet, hvor figurerne bogstaveligt talt bliver ’sat til vægs’.
Arbejdet i tomrumskartoteket
Siden jeg begyndte på min ph.d i efteråret, har jeg arbejdet på at fylde skufferne i mit imaginære tomrumskartotek med tomrum fra 1800-tallets europæiske kunst. Ud fra denne billedbank håber jeg at kunne afdække et visuelt mønster og definere, hvordan tomrum etableres, agerer og påvirker os – og hvorfor de bliver så talrige mod slutningen af det 19. århundrede. Blandt de nordiske kunstnere, jeg arbejder med, kan jeg f.eks. nævne Ejnar Nielsen, Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring, Anna Ancher, Christian Krohg og Magnus Enckell.
Med tomrum mener jeg dele i motivernes baggrunde, som vibrerer mellem mellem repræsentation og abstraktion, og som i varierende grad strider mod at underordne sig motivernes figurer og handling. I projektet stiller jeg spørgsmål til disse, i princippet virkelighedsgengivende, fladers dobbelte beskaffenhed og måden, hvorpå vi oplever dem. Hvad betinger f.eks., om vi opfatter et motiv som naturalistisk eller abstrakt? Det afhænger i høj grad af den forhåndsviden, vi har om billedet, og af den fantasi, vi investerer i det.
Men hvad er det præcis, som trigger vores fores forestillingsevne? Det er for mig et virkelig spændende spørgsmål, og nu – i projektets første fase – undersøger jeg, hvordan forskellige syns-, perceptions- og erkendelsesteoretiske tilgange kan bidrage til at besvare det. Jeg cykler rundt: Receptionsæstetik. Fænomenologi. Semiotik. Neurovidenskab. Lige nu vokser bunken af spørgsmål mere end bunken med svar!
Mellem museum og universitet
Min ph.d. er finansieret af Aarhus Universitet, Kulturstyrelsens Forskningsudvalg og Brandts – Museum for kunst & visuel kultur, hvor jeg siden 2013 har været ansat som museumsinspektør. På Brandts har vi et særligt fokus på fotografi og levende billeder, men også den klassiske kunst spiller en væsentlig rolle, funderet i museets samling af dansk kunst fra 1750 til i dag.
Som samfinansieret ph.d.-studerende står jeg med ét ben i museumsverdenen og ét i universitetsverdenen, og det oplever jeg som en ideel position. På universitetet er du tæt på og del af den nyeste forskning, og på museet kan du med relativ lethed implementere din forskning i museets arbejde, så den når ud til et bredt publikum. I disse uger arbejder jeg f.eks. på en artikel til en bog om L.A. Ring og H.A. Brendekilde. Bogen vil ledsage en udstilling, som laves i samarbejde med Randers Kunstmuseum og Nivaagaards Malerisamling. I artiklen peger jeg på, hvordan Brendekilde og Ring ofte efterlader os i en tilstand af undren over for fortællingerne i deres motiver, forårsaget af den nærmest ’Hitchcock-agtige’ suspense, de begge indbygger i deres billeder. Omdrejningspunktet for min forskning og for min kommende artikel er alt det, som ikke bliver fortalt, men kun antydet. Ubestemthed og ubestemthedens konnotationspotentiale er nøgleord i mit ph.d.-projekt.
