Aarhus Universitets segl

Algoritmen – performativitet og algoritmisk kultur

Udvidet Æstetisk Seminar med oplæg ved Prof. Rebecca Schneider, Brown University, og kunstnerne Anna Lundh (SE) og Tabita Rezaire (DK/FR). Arrangeret af Anne Kølbæk Iversen og Lotte Løvholm i samarbejde med forskningsprogrammet for Contemporary Aesthetics and Technology og Kunsthal Aarhus. Åbent for alle.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 13. september 2018,  kl. 14:15 - 18:00

Sted

Kunsthal Aarhus

Anna Lund “Miss Clock” (2014)
Anna Lund “Miss Clock” (2014)
Tabita Rezaire “Inner Fire Series – Download from the Source” (2016-17)
Tabita Rezaire “Inner Fire Series – Download from the Source” (2016-17)

Algoritmen seminar, torsdag d. 13. September 14:15-18:00 // Performance fredag d. 14. september 21:00-21:00.

Program

Sted: Kunsthal Aarhus

14:15 Velkomst og introduktion ved Lotte Løvholm og Anne Kølbæk Iversen

14:40: Oplæg ved prof. Rebecca Schneider, Brown University: Gesture and the Antiphonal Aesthetics of Possibility

15:40 Diskussion

16:00 Pause

16:15 Artist talk ved Anna Lundh: Call to Action / On the receiving end

17:00 Talk ved Tabita Rezaire Decolonial Healing: technology, spirituality and the erotic

17:30 Reception

 

14. September kl. 21:00-22:00

Sted: THIS festival (nærmere info følger)

Performance ved Tabita Rezaire The Song of the Spheres



Arrangeret af Anne Kølbæk Iversen og Lotte Løvholm som del af Æstetisk Seminar i samarbejde med forskningsprogrammet for Contemporary Aesthetics and Technology, IKK, Aarhus Universitet og Kunsthal Aarhus.

Med seminaret Algoritmen inviteres til en diskussion omkring operationalitet på tværs af teknologi, kultur og krop, og hvordan dette reflekteres i performative værker.

I sit oplæg vil professor i Teatervidenskab og performancestudier ved Brown University, Rebecca Schneider, tale om mulighedens æstetik knyttet til at tænke over og med gestus: Hvis vi tænker det menneskelige, ikke-menneskelige, medieobjekter og atmosfærer som “intra-aktive” (Karen Barad), hvordan kan tænkning omkring gestus hjælpe os med at reflektere over vores omgang med på den ene side de medieobjekter, vi holder i hånden, og på den anden miljøet, vi har ved hånden? Hun foreslår at tænke gestus gennem det algoritmiske og algoritmer gennem gestus.  

Den svenske kunstner Anna Lundh har gennem længere tid beskæftiget sig med forbindelserne mellem den teknologi, vi anvender, de kulturelle koder, de understøtter og visionerne om vores ageren i verden knyttet til dem. Tidligere har hun beskæftiget sig med fx Frøken Klokken og pauseskærmen på TV, og vil på seminaret præsentere sin historiske og kunstneriske undersøgelse, der tager afsæt i varslingssirenen.

Tabita Rezaire vil introducere til sin praksis, hvor hun bl.a.  fokuserer på at indstifte praksisser, der skal rense for stereotyper og koloniseringstendenser, som florerer på internettet. Fredag d. 14. september opstiller Rezaire et midlertidigt himmellaboratorium i det fri ved havnen, hvor publikum inviteres til at tune ind på kosmiske frekvenser og stjerners lyde.

Seminaret er en del af performanceprogrammet Algoritmen, der samler en række yngre, kvindelige kunstnere til at producere værker, som undersøger forhold mellem teknologi og krop, herunder de handlings- og tænkerum - samt sociale rum -, relationen mellem dem muliggør. Programmet består af fem performative værker, en udstilling samt en publikation udgivet af Sternberg Press med bidrag fra de inviterede kunstnere og kuratorerne. Kunstnerne er Anna Lundh (SE), Tabita Rezaire (FR/DK), Lauren McCarthy (US), Jenna Sutela (FIN) og Linda Hilfling Ritasdatter (DK).