Min forskning handler om, hvordan digitale teknologier, data og dokumentation former velfærdsprofessioners arbejde og borgeres møde med offentlige og civilsamfundsmæssige indsatser. Jeg er særligt optaget af socialt arbejde, social udsathed og de situationer, hvor professionelle skal udøve faglig dømmekraft i samspil med digitale systemer, organisatoriske krav, lovgivning og borgeres egne perspektiver.
Jeg er uddannet antropolog og har en ph.d. i Digital Design og Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet. Min uddannelse og forskning kombinerer etnografiske og kvalitative metoder med analyser af digitale teknologiers betydning for socialt arbejde, velfærdsorganisationer og borgerrettede indsatser.
Som underviser har jeg særligt arbejdet med casebaseret undervisning i data, digitalisering, samarbejde og professionel praksis. Jeg er optaget af, hvordan komplekse teoretiske og empiriske indsigter kan omsættes til undervisning, faglig refleksion og praksisnær vidensudvikling.
I mit nuværende projekt samarbejder jeg blandt andet med SHAPE og VIA University College om at undersøge, hvordan digitalisering og øget dataarbejde påvirker socialrådgiveres faglighed, professionelle dømmekraft og borgeres møde med velfærdssystemet.
Tidligere har jeg samarbejdet med Red Barnet, Region Hovedstadens Psykiatri og nordiske forsknings- og praksismiljøer om forebyggelse, digital rådgivning, online fællesskaber og brugerperspektiver fra marginaliserede grupper. På tværs af mine samarbejder er jeg optaget af at udvikle viden, der både er forskningsmæssigt solid og brugbar for de fagpersoner, organisationer og borgere, den berører.
Jeg tilbyder forskningsbaseret rådgivning om digitalisering, dataarbejde og teknologiforståelse i velfærdsprofessioner og borgerrettede indsatser. Min rådgivning kan særligt bidrage til organisationer, fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at forstå, hvordan digitale teknologier påvirker faglig dømmekraft, dokumentation, ansvar, relationer og borgeres møde med velfærdssystemet.
Jeg bidrager gerne til udviklingsprocesser, workshops, kompetenceudvikling og faglig sparring om digitalisering i praksis. Det kan for eksempel handle om, hvordan digitale systemer og datakrav ændrer professionelt arbejde, hvordan borger- og brugerperspektiver kan inddrages i udviklingen af indsatser, eller hvordan undervisere og fagpersoner kan arbejde mere kritisk og kvalificeret med digitale teknologier, herunder generativ AI.
