Aarhus Universitets segl

International virksomheds­kommunikation i fransk

Kommende arrangementer på Fransk

Ingen arrangementer fundet.

Om International virksomhedskommunikation i fransk

Studiets fokusområde er kommunikation i virksomheder og organisationer, der samarbejder med Frankrig eller andre fransktalende lande. På studiets profilkurser arbejdes der med oversættelse, tolkning og udarbejdelse af tekster inden for forskellige virksomhedskommunikative genrer som fx hjemmesider, pressemeddelelser, tekniske og juridiske tekster og mails. Som et naturligt supplement hertil undervises der i den kontekst, som teksterne produceres i, og som har betydning for udformningen og brugen af disse. Det drejer sig fx om samfundsforhold i Frankrig og det franske marked, herunder markedsanalyse, segmentering og positionering, virksomhedens organisering og public relations.

Forskningsmiljø

Undervisningen i studiets fokusområde baserer sig på den forskning, der udføres i International virksomhedskommunikation i afdelingen. Omdrejningspunktet herfor er de kommunikative problemstillinger, der har at gøre med forskellige former for virksomhedskommunikation generelt og i sprogspecifikke områder. Dette inkluderer kommunikative problemstillinger i relation til international og interkulturel markedskommunikation, leksikografi, oversættelse, tolkning og udarbejdelse af tekster i fag- og virksomhedskommunikative sammenhænge.

Inden for markedskommunikation forskes der i virksomheders og organisationers kommunikative udførelse af aktiviteter ud fra en kulturel synsvinkel. Inden for leksikografi forskes der i online leksikografiske informationsværktøjer og behovstilpasset tilgang til information. Inden for oversættelse, tolkning og udarbejdelse af fagkommunikative tekster forskes der fx i tekster på virksomhedshjemmesider, juridiske, tekniske og finansielle tekster, samt i oversættelsesprocesser, brugen af sprogteknologiske værktøjer og oversættelsessociologiske problemstillinger. Et andet fokuspunkt er skabelse og formidling af videnskabelig viden i studerendes relevante skrive- og oversættelsesprocesser.

Nyeste Publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel