Aarhus Universitets segl

Praksisbaseret litteraturforskning eller Litterær vidensproduktion

Seminar om erfaringer i gråzonen mellem litteraturen og universitetet. Åbent for alle.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 17. maj 2024,  kl. 12:00 - 17:00

Sted

Kasernen, Bygning 1584, Indgang C, lokale 126

Den praksisbaserede forskning (også kaldet kunstnerisk vidensproduktion) vinder frem på universiteterne. Det er imidlertid stadig et nyt og per definition eksperimenterende felt, og det er et felt som er mere udviklet inden for nogle felter end andre. Der sker meget inden for billedkunst og medier, men kun lidt når det kommer til litteratur. Med dette seminar ønsker vi at rette fokus imod mulighederne for praksisbaseret forskning inden for litteratur, og fremfor at undersøge området teoretisk, zoomer vi i denne omgang ind på de institutionelle og individuelle erfaringer man har gjort sig i gråzonen mellem litteraturen og universitetet. Seminaret er arrangeret med støtte fra Veluxfondens Writers in Residence-ordning.

PROGRAM:

  • 12.00-12.15: Velkomst
  • 12.15-13.45: Oplæg ved: 
    Mara Lee (forfatter, ph.d., professor ved Konstfack, Stockholm)
    Lars Bang Larsen (leder af Art Hub, København)
    Ida Marie Hede (forfatter, mag.art og MA, writer in residence, Aarhus)
  • 13.45-14.30: Pause
  • 14.30-15.45: Oplæg ved:
    Maj Ørskov (ph.d., post.doc.-stipendium, Aarhus)
    Martin Glaz Serup (forfatter, ph.d., København)
    Anne Green Munk (ph.d., praksisbaseret post.doc.-stipendium, Aarhus)
  • 15.45-16.00: Pause
  • 16.00-17.00: Diskussion

Kontaktperson Rebekka Boyding