Aarhus Universitets segl

Platform for europæisk forskningspolitik

Professor Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie, er blevet indvalgt i Academia Europaeas ekspertgruppe om forskningspolitik Hercules: Higher Education, Research and Culture in European Society.

Academia Europaea (acadeuro.org.) er det europæiske videnskabsselskab for europæiske forskere fra alle fag. Formålet er styrke det europæiske forskningssamarbejde og danne en fælles platform for udvikling af forskningspolitik i forhold til universiteter, forskningsinstitutioner, forskningsfonde og beslutningstagere. Som i andre videnskabsselskaber opnås medlemskab ved intern udpegning efter fagfællevurdering. Hercules er akademiets ekspertgruppe til at udpege centrale problemstillinger i forskningspolitikken, debattere dem og bidrage til at formulere akademiets politik. Næste tema er ”Migration and Mobility in Science: Impacts on Cultures and the Profession in Institutions of Higher Education in Europe”, 14-16 november 2013 www.acadeuro.org/index.php. Gruppens arbejde er sponsoreret af Wenner-Green Fonden og Compagnia di Sao Paolo.