Hvordan fødtes og udviklede det kreolske sprog sig egentlig? Og hvordan fungerer generativ AI (modeller med kunstig intelligens designet til at skabe nyt indhold, red.) som udtryksmæssigt, kreativt og kulturelt interface (kontaktflade mellem maskine og menneske, red.)?

Sådan spørger forskerne Peter Bakker og Søren Bro Pold fra IKK i to nye forskningsprojekter, der netop har modtaget knap 6,2 millioner kroner hver fra Danmarks Frie Forskningsfond. 

Lære at gennemskue AI 
Lektor Søren Bro Pold fra Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab spørger i sit forskningsprojekt 'Human-AI Collaboration: Imaginaries, Interventions, Interfaces (HAIC-III)', hvordan vi kan bruge kunstneriske og design-baserede tilgange til at adressere og håndtere problematiske aspekter af generativ AIs brug. Teknologier, der for tiden gennemgår en hastig udvikling og udbredelse på bekostning af transparens. Vi har svært ved at gennemskue, hvor de tekster og billeder, AI generer, kommer fra, og hvorfor de ser ud, som de gør. Projektet vil også se nærmere på, hvordan man med generativ AI kan skabe nye udtryk i et samarbejde mellem menneske og AI, hvor AI ikke bare automatiserer det menneskelige udtryk, men hvor de i et samarbejde kan skabe noget nyt med inspiration fra digital kunst og litteratur.  

En del af forskningsprojektet vil blandt andet involvere uddannelsen af en kunstnerisk ph.d. samt en række samarbejder. 

"Forskningsmæssigt vil vi uddanne en kunstnerisk ph.d. som vil skrive en afhandling og lave en række kunstværker og kunstneriske forskningsbidrag. Min medleder Kristin Veel fra KU vil ligeledes sammen med mig levere internationale konferencebidrag og artikler, og jeg planlægger at skrive en internationalt udgivet bog. Sammen vil vi lave et åbningsseminar, en afsluttende international konference samt en udstilling. Undervejs vil der selvfølgelig være forskningsgruppemøder og workshops. I forhold til den bredere offentlighed vil vi i samarbejde med Roskilde Biblioteker bidrage til, hvordan folkebibliotekerne kan arbejde med generativ AI i forhold til deres publikum, som et bidrag til digital dannelse i forhold til AI og til en bredere diskussion af, hvordan AI udfordrer og udfordres af kunst, og ikke mindst hvordan kunsten finder nye måder at arbejde med AI," forklarer Søren Bro Pold. 

Et af målene er at demokratisere adgangen til at blive klogere på, hvordan generativ AI fungerer. 

"Ved at afholde tre udadrettede arrangementer, en udstilling og en konference forpligter HAIC-III sig til direkte at engagere en bred målgruppe af forskere, kreative fagfolk og den brede befolkning. På denne måde vil HAIC-III både arbejde med de nyeste udviklinger inden for Generativ AI og samtidig demokratisere adgangen til disse udviklinger for personer uden den tekniske ekspertise," fortæller Søren Bro Pold. 

Det kreolske sprogs udvikling 
I det sene 1600-tal på øen St. Thomas i Dansk Vestindien opstod det første kreolske sprog i kommunikationen mellem slavegjorte afrikanere og europæiske kolonister. I dag er der cirka 100 kreolske sprog i verden, og det er fødslen og udviklingen af disse, som lektor på lingvistik Peter Bakker sammen med tre postdocs i sit forskningsprojekt med titlen 'Digital demography, creole creation, light on letters: unravelling the unique case of the genesis and development of Creole language of the Danish West Indies' vil undersøge. Her vil Peter Bakker ved hjælp af sproglig og demografisk data kortlægge det kreolske sprogs grammatiske udviklinger og ordforråd. Det er første gang i verden, at et videnskabeligt projekt følger et spontant kreeret sprog fra dets fødsel til dets fulde udvikling.

Med forskningsprojektet håber Peter Bakker at udbrede kendskabet til det nu uddøde kreolske sprog. 

"Befolkningen på øerne er skiftet til engelsk-kreolsk og engelsk, som er det eneste officielle sprog på øerne. Der er lige nu kun en beskeden gruppe mennesker på øen, der beskæftiger sig med dette uddøde sprog. For eksempel er der nogle, der synger religiøse sange på nederlandsk-kreolsk sammen flere gange om måneden. Ved hjælp af kollega-forskere i Holland og Tyskland har man kunnet finde frem til de oprindelige melodier og tekster. Vores projekt kan hjælpe med sådanne lokale projekter" forklarer Peter Bakker. 

Han håber også, at forskningsprojektet måske kan føre til et paradigmeskifte inden for sprogforskning. 

"Det kunne føre til et paradigmeskifte, idet det er allerførste gang, at man kan rekonstruere et sprog fra dets fødsel i 1600-tallet og følge dets hurtige udvikling gennem tiden," siger Peter Bakker. 

Yderligere oplysninger 

Søren Bro Pold, lektor
Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab 
Mail: pold@cavi.au.dk

Peter Bakker, lektor
Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik 
Mail: linpb@cc.au.dk

Læs mere på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside.