Prinsesse Marie, Tom Cruise og Mads Mikkelsen har den. Og nu er også Ana Kanareva-Dimitrovska modtager af den franske orden ’Ordre des Arts et des Lettres’, der gives til kulturpersonligheder, som har ydet en særlig indsats for Frankrig.

Det franske kulturministerium har tildelt Ana Kanareva-Dimitrovska ridderordenen for hendes mangeårige engagerede indsats for at fremme det franske sprog og kultur på internationalt plan, for et ekstraordinært bidrag til sprogpolitkken, for at fremme social samhørighed gennem sprog samt for at styrke de uddannelsesmæssige og kulturelle bånd mellem Frankrig og Danmark.

Ordenen blev overrakt af Frankrigs ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, under en ceremoni ved Den Franske Ambassade i København.

- Jeg er enormt stolt. Det er fantastisk at få den anerkendelse, fortæller Ana Kanareva-Dimitrovska, og uddyber:

- Jeg er hverken skuespiller, kunstner eller musiker. Jeg er underviser, forsker og sprogentusiast. Hæderen minder mig om, at kultur også skabes i det stille – i klasselokalerne, i internationale projekter og i politiske refleksioner om sprogenes fremtid.

Modtog akademiske palmer

Ana Kanareva-Dimitrovska er cand. mag i fransk og italiensk og ph.d. i fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på interkulturelle kompetencer, teknologimedieret sprogtilegnelse og fransk som fremmedsprog. Hun har undervist i fransk og italiensk på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau, nationalt og internationalt. Hun er udviklingskonsulent ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Det Nationale Center for Fremmedsprog samt projektleder for European Centre for Modern Languages (ECML) i Danmark.  

Sidste år modtog Ana Kanareva-Dimitrovska ’De Akademiske Palmer’; en fransk orden, som tildeles personer, der har bidraget til fransk uddannelse og kultur. Dengang kom indstillingen fra hendes mangeårige samarbejdspartnere ved Det Franske Institut i Danmark. I år kom nomineringen fra det franske kulturministerium.

- Ærligt talt troede jeg først, at mailen var en invitation til en ceremoni for tidligere modtagere af De Akademiske Palmer. Men så måtte jeg læse den én gang til, fortæller Ana Kanareva-Dimitrovska om sin egen overraskelse over at modtage ordnen.

Kærligheden til fransk fik hun i skolen

Ana Kanareva-Dimitrovska er født og opvokset i Nordmakedonien. Da hun gik i skole, var det ikke valgfrit, hvilket sprog, eleverne skulle lære. Én klasse skulle lære engelsk, Anas klasse skulle lære fransk. Og det skulle vise sig, at hendes fransklærer fik stor betydning for hendes videre uddannelse og arbejdsliv.

- Min fransklærer var noget særligt, helt anderledes end de andre lærere. Hun havde en stor indflydelse på, at jeg kom til at elske det sprog. Senere mødte jeg en studievejleder, som sagde; Alle vil kunne engelsk, men hvis du læser fransk, vil du være unik, fortæller Ana Kanareva-Dimitrovska.

Hendes mor var pædagog, hendes far var ingeniør, og ingen af dem talte fransk. Derfor pålagde hun sig selv at studere særlig ihærdigt. Det medførte, at hun modtog et stipendie fra den franske regering til at læse en master i fransk i Strasbourg.

Efterfølgende blev hun ansat ved Det Franske Institut i Makedonien, hvor hun i en årrække arbejdede med bl.a. undervisning og oversættelse.

Opfatter sprog som en rigdom

Ana Kanareva-Dimitrovska kom til Danmark som medfølgende ægtefælle for 17 år siden og har i de seneste 13 år arbejdet ved Aarhus Universitet.

- Mit virke har altid været præget af et stærkt bånd til Frankrig og et konstant ønske om at styrke de kulturelle og uddannelsesmæssige relationer til Frankrig. Gennem udveksling af gode praksisser, fælles projekter og sprogfaglige analyser har jeg haft mulighed for at bidrage til meningsfulde og udviklende initiativer, fortæller hun.

Med den franske medalje i hånden står hun nu ved en skillevej. Det Nationale Center for Fremmedsprog, som har været omdrejningspunktet for hendes arbejde, har ingen finansiering fra nytår og står derfor til at lukke.

- Ordenen minder mig om, hvorfor jeg gør det, jeg gør; for at forbinde verdener, fagområder, sprog og mennesker. For at den sproglige og kulturelle mangfoldighed ikke opfattes som en forhindring, men som en rigdom – og for at de unge generationer bliver støttet i deres udvikling med redskaber, sprog og broer mellem kulturer. Det giver ekstra energi til at fortsætte, selvom situationen ikke er så nem. Jeg har en masse ideer til, hvordan vi kan arbejde videre her på Aarhus Universitet, fortæller Ana Kanareva-Dimitrovska.