Aarhus Universitets segl

Seminar og bog-reception: Ephemera Mundi

Seminar der sætter analytisk og historisk fokus på samlermani, arkiver og ephemera. I forbindelse med seminaret udgives en ambitiøs publikation med bidrag fra over 40 forskere, forfattere og kunstnere.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 26. april 2018,  kl. 12:00 - 19:00

Sted

Kunsthal Aarhus

Ephemera Mundi er seminar kombineret med bogudgivelse, som finder sted i forbindelse med kunstneren Lasse Krog Møllers store retrospektiv på Kunsthal Aarhus i foråret 2018.

Seminaret kommer til at fokusere på centrale emner i kunstnerens virke, nemlig passionen for at samle, hvorfor vi samler, hvordan vi organiserer og bruger samlinger og slutteligt fænomenet ephemera, alt det perifere materiale, der oprindeligt ikke var tænkt som samlerobjekter, men sidenhen er blevet det.

Seminaret byder på oplæg fra en række forskere og forfattere, heriblandt Mikkel Thorup, Teresa Østergaard Pedersen, Peter Adolphsen, Jørn Erslev Andersen, Gitte Broeng, Christian Yde Frostholm m.fl.

Seminaret afsluttes med et ”live-leksikon”, hvor deltagerne samarbejder om at realisere en live-udgave af den leksikale publikation der akkompagnerer arrangementet.

Arrangør: Peter Ole Pedersen, adjunkt i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og kurator

Arrangementet er åbent for alle.