Seminar med Valdemar Nielsen Pold:

Metaforer, narrativitet og fiktionalitet i videnskab

Hvorfor skulle videnskabsfolk nogensinde benytte andre retoriske strategier end strengt videnskabelige? Og hvordan har man gennem historien diskuteret forholdet mellem videnskab og æstetik? I begyndelsen af 1800-tallet skrev videnskabsfolk som Carsten Hauch (1790–1872) og Hans Christian Ørsted (1777–1851) digte, dialoger, skuespil og romaner, hvori de diskuterede videnskabelige emner. Ørsted udgav blandt andet digtsamlingen Luftskibet i 1836 ligesom Hauch i 1852 skrev skuespillet Tycho Brahes Ungdom, der begge var opgør med den litterære portrættering af videnskabsfolk, som man havde set tidligere ved særligt Holberg og Oehlenschläger. Begge forfatterskaber er derudover udtryk for en mere generel forandring i 1800-tallet, hvor både videnskabsfolk og forfattere begyndte at diskutere forholdet mellem videnskab og æstetik på en ny måde. Fra at man i 1700-tallet betragtede skønhed som en retorisk strategi, der kunne gøre videnskab forståelig for alle, der ikke kunne matematik, begyndte flere op gennem 1800-tallet at argumentere for, at forholdet mellem poesi og videnskab er langt mere kompliceret. Begyndelsen af 1800-tallet er derfor en central brydningstid, hvor forståelsen af forholdet mellem videnskab og æstetik fik en ny forståelsesramme.

Arrangementet er åben for alle.