Aarhus Universitets segl

Hvordan spiller dine data? Et seminar om platforme, data, musik

Hvordan påvirker streamingplatforme vores lytning, musikkultur og musikernes vilkår? Hvad bruger de vores data til og hvad kan man læse ud af data? Denne eftermiddag vil vi diskutere det efter en introduktion fra Marie Koldkjær Højlund og Søren Pold.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 14. november 2025,  kl. 13:00 - 16:00

Sted

Incuba Store Aud. (5510-103), Åbogade 15, Aarhus N

Jannick Kirk Sørensen (Aalborg Uni, Kbh): Kan man finde fairness i data? Et studie baseret på data-donationer fra Spotify brugere.

EU forskningsprojektet “Fair MusE” (2023-26) har sat sig for at afdække om musik-streaming-tjenester behandler musikerne fair. Det er nemmere sagt end gjort. Hvad er ‘fair’? Hvordan måler man det? Kan man overhovedet måle fairness? I denne præsentation vil jeg vise de første resultater og de første plots fra vores projekt og diskutere data-donation som metode. 

Har du lyst til at hjælpe os med dine data? Gå ind på portal.fairmuse.eu - her kan du donere data fra Spotify, Apple Music og YouTube music. Ethvert bidrag er velkomment! 

Mads Krog (Musik, AU): Databaseret kuratering og musikkulturelle strømninger

Digitale platforme præger musiklivet. Dataficering, algoritmer og AI gør sig gældende i både produktion, distribution og forbrug. Oplægget diskuterer sammenhængen mellem digital musikkuratering – i form af genre og andre kategorier – og bredere musikkulturelle strømninger. Hvordan afspejler og former sorteringen af musik og brugere på platforme som Spotify og TikTok tendenser i det omgivende musikliv – fx når det gælder musikkulturelle fællesskaber, smagsdannelse, musikeres arbejdsvilkår eller udfordringer med bias? Og hvordan kan vi forstå og undersøge de processer og infrastrukturer, der organiserer den digitale musikkuratering?

Jannick Kirk Sørensen er lektor i digitale medier på Inst. f. Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. Siden 2018 har jeg beskæftiget mig med datavisualiseringer af Video on Demand streaming services, tredie-part trackers / services og senest mønstre i musikforbrug på streaming tjenester.

Mads Krogh er lektor i populærmusikkultur ved Musikvidenskab, AU. Han forsker i genre, mediering og musikalske praksis – de senere år med særligt fokus på betydningen af digitale platforme. Blandt hans seneste udgiveler er Musical Genre: Assemblage, Abstraction and Digital Terms (Bloomsbury, 2025).