Judith Schalansky skriver i Atlas over afsidesliggende øer: “Mens virkelighedens absurditet fortaber sig i landmassers relativerende vidder, ligger den her åbent fremme for dagens lys. Øen er et teaterrum: Alt, hvad der sker her, fortættes næsten automatisk til historier, til kammerspil i intet-heden, til litterært stof”. Forelæsningen vil skitsere en litteraturhistorie med nedslag i rejseberetninger, i malerier af Paul Gauguin, og film og fænomener som det hyper-teknologiske økohotel på Marlons Brandos atol, Tetiaroa. Det er en litteraturhistorie, der har klimaændringer og forsvindende øer som kritisk perspektiv, og som aner en ny rolle i forskning og politik for verdenshavene i flertal som verdenshavet i ental. Først om Tahiti som “kvintessensen af hvad en ø er”, men også aldrig fundet, altid allerede et andet sted. Dernæst om arkipelagerne, Marquesas- og Tuamotusøerne, og deres rolle i kortlægningen af Stillehavet som politisk “verdensteater”. Endelig om Stillehavet og polynesiernes forsøg på at udvikle våde og flydende postnationale identiteter, bl.a. som følge af nye usikre forhold mellem nation og territorium. Det, der driver litteraturhistorien om disse øer, er håbet om, at fortællingernes prosaiske kraft løfter sig over den skuffelse, som altid indhenter drømmen.

The seminar is public, and we welcome everybody. 

Programme: Aesthetic Seminars Spring 2019