Hvordan hjælper vi kandidater i fremmedsprog med bedre at forstå, hvilke kompetencer der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet?

Sådan lyder problematikken som det Circle U. støttede projekt From Campus to Careers: Navigating the Job Market with the support of Foreign Language Skills  arbejder med at skabe en løsning på i samarbejde med partneruniversiteter fra Belgien, England, Tyskland og Norge.

Senest gennem en workshop på Aarhus Universitet for undervisere, karrierekonsulenter og studerende fra partneruniversiteterne, der over to dage lyttede til oplæg og diskuterede arbejdsmarkedsparathed i relation til fremmedsprog som fag på universitetet.

Målet for projektet er at lave et onlinemodul  og et online skills mapping tool, der kan hjælpe kandidater med at sætte ord på deres kompetencer, fortæller Ana Kanareva-Dimitrovska, specialkonsulent og projektleder på From Campus to Careers.

”Vi har allerede arbejdet otte måneder på projektet. Til workshoppen kiggede vi på det, vi allerede har udviklet. Vi vil se, om vi kan styrke forbindelsen mellem projektets indhold, og det arbejdsgiverne søger, forklarer hun og tilføjer:

”Vi har ofte oplevet, at studerende har svært ved at se en forbindelse mellem det, de lærer på universitetet, og det som foregår på det reelle arbejdsmarked.”

Løse stort rekrutteringsproblem

I en tid hvor fremmedsprog som fag på universitetet er i krise, er det afgørende at hjælpe kandidater i fremmedsprog med at vise, hvordan de har tilegnet sig kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger, mener lektor Henrik Høeg Müller, afdelingsleder for Tysk og Romanske Sprog.

”Rekruttering er vores helt store udfordring. Det er jo bare at kigge på det antal studerende, der søger, og det er simpelthen gået ned ad de seneste mange år. Hvordan ændrer man det? Vi må interessere os for, hvorfor der ikke er tilstrækkeligt med unge mennesker, der ønsker at læse fremmedsprog,” siger han og henviser til  EVA’s minianalyse af studievalgsbegrundelse 2024 , der peger på, at unge mennesker tillægger muligheden for at få et spændende job efter endt uddannelse en meget stor betydning, når de skal vælge studium. ”Man kunne i den forbindelse spekulere over, om et af problemerne er, at de unge ikke i tilstrækkelig grad kan se et karriereperspektiv med sprogfagene”.

”Vi bliver nødt til at knække den kode, der hedder, at vores studerende skal hurtigere i arbejde, og vi skal kunne definere meget klart, hvilke typer af arbejde vores studerende kvalificerer sig til”, siger Henrik Høeg Müller og fortsætter:

”Så har man haft en masse diskussioner om, at vi skal være klar til at fortolke eller omsætte vores egne kompetencer, sådan så erhvervslivet og øvrige aftagere forstår dem bedre. Det er jo en helt rigtig bestræbelse, men vi skal også som universitet have modet til hele tiden at udfordre os selv og diskutere, om de studerendes kompetencer svarer til arbejdsmarkedets behov.”

En holistisk tilgang til kompetencer

I arbejdet med at udvikle online-redskaber til studerende har man i projekt From Campus to Careers valgt en holistisk tilgang til employability fremfor at tilgå det som en checkliste.  

”Vi ser employability som et dynamisk sæt af nøgleressourcer, som giver fordele og ressourcer til sprogstuderende i forhold til arbejdsmarkedet,” forklarer Ana Kanareva-Dimitrovska og nævner nogle af de aspekter, projektet fokuserer på.

”Vi kigger på de faglige og praktiske kompetencer, som de studerende lærer på universitet. Vi kigger på de sociale aspekter i forhold til at etablere netværk, og vi kigger på kulturel kapital, fordi når man lærer sprog, lærer man også kultur. Man forstår normer og kontekster, og studerende lærer at navigere i forskellige interkulturelle sammenhænge. Vi undersøger også, hvordan de studerende opfatter sig selv som fremtidige sprogprofessionelle, og hvordan de bliver bevidste om, at arbejdsmarkedet er i konstant forandring, hvilket kræver, at de tilpasser sig.”

Ana Kanareva-Dimitrovska håber, resultaterne fra projektet kan komme studerende til gode i forhold til at danne sig en karriere med et sprogfag. Blandt andet fordi analyser  fra blandt andet Dansk Industri viser, at arbejdsgivere faktisk foretrækker medarbejdere med sproglige og interkulturelle kompetencer i kombination med andre faglige kompetencer, forklarer hun.

Erhvervslivet har brug for os 

Det flugter med Henrik Høeg Müllers indtryk som afdelingsleder.

”Jeg har en del kontakt til erhvervslivet og andre aftagere, som bliver ved med at sige, at sprogfagene er meget relevante for dem. Tysk og fransk og spansk bliver efterspurgt i erhvervslivet og undervisningssektoren. Og vi kan se, at om føje  år kommer der til at mangle tysk- og fransklærere i gymnasieskolen for nu at tage det perspektiv med,” pointerer han.

Derfor handler det om ikke at læne sig tilbage, men gribe muligheden for at gøre sig relevant og interessant, mener Henrik Høeg Müller:

”Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedsbehovet er der, men vi må bare ikke stille os ud på sidelinjen  og sige, jamen det vi har lavet indtil nu, det er tilstrækkeligt eller godt nok. Så pointen er, at vi hele tiden må forsøge at skærpe os selv i forhold til arbejdsmarkedet.”

Han giver et eksempel:

”For eksempel går det ikke, at vi er fodslæbende i forhold til at inddrage sprogteknologi og  AI (kunstig intelligens, red.) i undervisningen, hvis en meget stor del af arbejdsmarkedet inden for det sproglige bruger teknologi på den ene eller den anden måde. Arbejdsmarkedet har simpelthen nogle forventninger om, at vores kandidater er temmelig kompetente inden for det område.”  

Læs mere om projektet her: https://projects.au.dk/c2c