Katrinebjerg Karrieredag (Kdag)
Info about event
Time
Location
IT-byen Katrinebjerg på Finlandsgade 21, 8200 Aarhus i Nygaard-bygningen
Den 20. maj 2022 danner Nygaardbygningen på Katrinebjerg igen rammen for den årlige karrieredag, hvor 48 virksomheder gæster Aarhus Universitet for at møde IT-studerende til en snak om projektsamarbejde, studie- og fuldtidsjob.
Karrieremessen starter med One Minute Madness i Peter Bøgh auditoriet kl. 11:15, hvor de deltagende virksomheder ultrakort præsenterer sig selv. Der plejer at være rift om pladserne, så kom gerne i god tid hvis du vil sikre dig en plads. Derefter åbner standområdet, hvor du kan møde en masse spændende IT-virksomheder. Find listen over de deltagende virksomheder her: https://konferencer.au.dk/kdag
Alle er velkomne, men virksomhedernes primære fokus er rekruttering til IT-stillinger.
Deltagelse i Kdag er gratis og kræver ikke tilmelding.