I mit Ph.D.-projekt udforsker jeg gennem en kritisk-konstruktiv undersøgelse af nyhedsmediers dækning af depression, KOL og demens, hvordan brugen af retoriske strategier (såsom topoi og fortællinger) i sundhedsjournalistik på en og samme tid muliggør og begrænser den offentlige samtale om sundhed og sygdomme, og hvilken betydning denne retoriske spænding har for etableringen af åbenhed og pluralitet i den offentlige samtale om sundhed og sygdomme. 

Projektet placerer sig i et krydsfelt mellem tre nytilkomne felter: Rhetoric of Health and Medicine, Health Journalism og Critical Health Communication. Med denne placering søger projektet, udover at oplyse forskningsfeltet og kvalificere den sundhedsjournalistiske praksis, også at bidrage med en metodisk klarificering af den mulige synergieffekt, der ligger i samarbejdet mellem de tre nytilkomne felter.