Aarhus Universitets segl

Seminar på kunsthistorie den 16. september 2016

Begrebet æstetik og den æstetiske praksis: Kreativt medium og/eller kommunikationsstragi?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 16. september 2016,  kl. 13:00 - 17:00

Sted

Langelandsgade 139, bygn. 1585, KaserneScenens lille sal, 8000 Aarhus C

Begrebet æstetik og den æstetiske praksis:

 

Kreativt medium og/eller kommunikationsstrategi?

 

 

Ordstyrer: Peter Brix Søndergaard

 

Program

 

Spørgsmålet er:

Hvad er æstetikken for en størrelse? Kreativt medium og/eller kommunikationsstrategi?

Til trods for, at æstetikken først langt senere er blevet begrebsliggjort, har man lige siden antikken opereret med denne som et religiøst-filosofisk anliggende. Som første trin i treklangen af skønhed, godhed og sandhed blev skønheden derfor forstået i betydning af fuldkommenhed og harmoni. Det samme gjorde sig gældende mht. vurderingen af den kunstneriske praksis. Men er der hermed givet et udtømmende svar på, hvad æstetikken er for en størrelse? Eller har udskillelsen i 1700-tallet af æstetikken som en selvstændig filosofisk disciplin bevirket en udvidelse af rammerne eller ændring af selve grundlaget for vurderingen af den kunstneriske praksis? Anderledes spurgt: Har skønheden fået konkurrence af andre kvalitative kriterier i den kunstneriske praksis, eller helt mistet sin relevans i forhold hertil?

 

Disse og beslægtede problemstillinger vil blive tematiseret og konkretiseret af seminarets oplægsholdere gennem de emner og det undersøgelsesmateriale, som de hver især med baggrund i deres respektive faglige interessefelt og aktuelle arbejdsområde har valgt at beskæftige sig med, samt ud fra de synspunkter, som de i den forbindelse har udviklet mht. æstetikken. Seminaret vil således udgøre en brudstykkevis refleksion af æstetikkens skiftende status og betydning som kunsthistorisk disciplin.

 

Lise Bek