Novo Nordisk Fonden støtter fire projekter inden for kunst og kunsthistorie
Novo Nordisk Fonden har bevilget knap 30 mio. kr. til kunstfaglig forskning i sin årlige uddelingsrunde. Det betyder, at fire yngre forskere tilknyttet Institut for Kommunikation og Kultur får mulighed for at realisere deres forskningsprojekter inden for kunsthistorie.
”I Novo Nordisk Fonden er vi meget stolte af at bidrage til, at fremragende og talentfulde forskere, som årets bevillingsmodtagere, kan få mulighed for at udføre deres projekter (...)," lød det blandt andet fra Berith Bjørnholm, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og leder af fondens støtte til forskning i kunst og kunsthistorie i forbindelse med fejringen.
Uddelingerne blev fejret den 31. maj ved den årlige Kunststipendiedag. Her samledes årets modtagere af Mads Øvlisen ph.d.- og postdoc-stipendier samt Investigator Grants for at præsentere deres projekter inden for kunsthistorisk og praksisbaseret forskning.
Fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet modtog nedenstående støtte til deres inden for forskning i kunst og kunsthistorie:
Mads Øvlisen ph.d.-stipendium i kunsthistorisk forskning
- Christina Ntanovasili, Aarhus Universitet, 1.997.910 kr. “AESTHETICS OF POSTHUMAN EVOLUTION: Tracing the posthuman in constellations of Art and Astroculture 1900-”
Mads Øvlisen ph.d.-stipendium i praksisbaseret forskning
- Amalie Eibye Brandt, Aarhus Universitet og Art Hub Copenhagen, 1.992.660 kr. “The Exhibitionary Complex in the Age of Transparency”
- Asker Bryld Staunæs, Aarhus Universitet og Kunsthal Aarhus, 1.971.165 kr. “Automatic Uprisings: Archiving a Techno-Social Sculpture”
Mads Øvlisen postdocstipendium i kunst og naturvidenskab
- Mads Heilskov, Aarhus Universitet, 1.493.525 kr. “Natura Artifex: A New Ecological Approach to the Production and Perception of Art in the Middle Ages, 1200-1500 CE”
Fakta
Fonden modtog i alt 78 ansøgninger til området, og bevillingerne er uddelt til både danske og udenlandske forskere og kunstnere, der bidrager til at styrke de kunstfaglige forskningsmiljøer i Danmark.
De modtagne ansøgninger er evalueret af Novo Nordisk Fondens komite for forskning i kunst og kunsthistorie, som består af anerkendte kunstforskere fra Danmark, Sverige og Norge.