Udgangspunktet er Cognitive Science på Aarhus Universitet. Fra 2027 skal bacheloruddannelsen være på dansk, og dermed kan internationale studerende ikke længere optages. Det sker ikke, fordi uddannelsen har problemer med kvaliteten eller kandidaternes muligheder på arbejdsmarkedet. Tværtimod var mere end 90 procent af dimittenderne fra årgangene 2021-2023 i job inden for det første år efter endt uddannelse.

Ifølge Maja Horst og Unni From er Cognitive Science et konkret eksempel på en bredere udfordring i dansk uddannelsespolitik.

Danmark ønsker på den ene side at tiltrække flere internationale studerende og kandidater med kompetencer, som virksomhederne efterspørger. På den anden side betyder de politiske rammer, at universiteterne skal reducere deres engelsksprogede optag.

Samtidig går der mere tabt end et undervisningssprog, når et internationalt uddannelsesmiljø ændres. Den slags miljøer bygges op over mange år gennem studerende og medarbejdere fra forskellige lande, faglige netværk og samarbejder på tværs af grænser.

I kronikken argumenterer Maja Horst og Unni From derfor for større sammenhæng mellem Danmarks ambition om at tiltrække international arbejdskraft og de rammer, universiteterne får for at uddanne og fastholde internationale talenter.

Læs kronikken

Erhvervslivet skriger på arbejdskraft – men dansk politik spænder ben

Af Maja Horst, dekan på Faculty of Arts, Aarhus Universitet, og Unni From, institutleder på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Fra 2027 mister Aarhus Universitet en af sine succesfulde internationale bacheloruddannelser i sin nuværende form. Cognitive Science skal fremover være på dansk, og dermed kan internationale studerende ikke længere optages på bacheloren. Samtidig forsvinder en engelsksproget uddannelse, som både Aarhus Universitet og Danmark har haft glæde af gennem mere end ti år.

Cognitive Science kombinerer viden om mennesker, sprog og adfærd med data og teknologi og beskæftiger sig med spørgsmål, der er blevet endnu mere aktuelle med udviklingen inden for kunstig intelligens og sprogmodeller. Det internationale er samtidig en del af uddannelsens styrke, fordi danske og udenlandske studerende møder andre faglige perspektiver og arbejder sammen på tværs af erfaringer og landegrænser. Det er netop den slags miljø, der ruster de studerende til et arbejdsmarked, hvor både teknologien og virksomhederne i stigende grad er internationale.

Det skyldes ikke problemer med uddannelsens kvalitet eller kandidaternes muligheder på arbejdsmarkedet, at den nu ændres. Tværtimod var mere end 90 procent af dimittenderne fra årgangene 2021 til 2023 i job inden for det første år efter endt uddannelse. Cognitive Science rammes, fordi Aarhus Universitet politisk er pålagt et loft over antallet af internationale studiepladser og derfor skal reducere sit engelsksprogede optag.

Vores kritik retter sig dermed mod de politiske rammer, der gør det nødvendigt at ændre en succesfuld international uddannelse.

Det er svært at forstå, fordi Danmark samtidig mangler medarbejdere med stærke teknologiske kompetencer og har brug for at tiltrække flere internationale studerende og kandidater. Politikerne har da også åbnet for flere engelsksprogede studiepladser inden for teknologi, naturvidenskab og IT på erhvervsakademier og professionshøjskoler, netop fordi virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft. Samtidig tvinger andre politiske rammer universiteterne til at reducere deres engelsksprogede optag.

Det ene sted åbner vi altså døren for flere internationale studerende, fordi Danmark har brug for deres kompetencer, et andet sted smækker man den i.

Spørgsmålet handler derfor ikke alene om, at Cognitive Science må lukke for internationalt optag. Det handler om, hvorvidt det giver mening at føre en uddannelsespolitik, der svækker velfungerende internationale miljøer, når Danmark har brug for netop de talenter og kompetencer, de er med til at tiltrække og uddanne.

Vi glemmer mennesket i tech-debatten

Når vi taler om Danmarks behov for teknologiske kompetencer, ender fokus ofte på ingeniører, programmører og naturvidenskabelige kandidater. Dem har vi brug for, men teknologi udvikles og bruges ikke i et tomrum. Fremtidens teknologiske arbejdsmarked har også brug for mennesker, der forstår sprog, adfærd og kommunikation og ikke mindst samspillet mellem mennesker og teknologi.

Det gælder i særlig grad kunstig intelligens (AI). Det handler ikke alene om kode og computerkraft, men også om, hvordan mennesker kommunikerer, træffer beslutninger og reagerer på de teknologier, vi udvikler. Det er netop i dette krydsfelt, Cognitive Science befinder sig. De studerende arbejder blandt andet med eksperimenter, statistik og modellering af menneskelig adfærd og kobler dermed viden om mennesker, sprog og kommunikation med data, analyse og teknologi.

Den kombination får vi brug for mere af – ikke mindre. Vi skal kunne udvikle nye teknologier, men også forstå, hvordan de fungerer sammen med mennesker, hvordan de påvirker vores adfærd og kommunikation, og hvad der sker, når algoritmer får stadig større betydning for de beslutninger, vi træffer.

Debatten om fremtidens tech-talenter bliver derfor for snæver, hvis den primært handler om at uddanne flere ingeniører, programmører og naturvidenskabelige kandidater. Danmark har også brug for mennesker, der kan bygge bro mellem teknologien og dem, der skal bruge den. Cognitive Science viser, at netop den kombination er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Vi mister mere end et undervisningssprog

Internationale studerende er også potentielle fremtidige medarbejdere, forskere, iværksættere og skatteborgere. Når de tager en uddannelse i Danmark, møder danske studerende og virksomheder og skaber et netværk her, opbygger de samtidig en tilknytning til landet. Ikke alle bliver efter endt uddannelse, men uddannelse er alligevel en stærk vej til international rekruttering.

Det er også logikken bag ønsket om flere engelsksprogede studiepladser på områder, hvor arbejdsmarkedet har brug for kandidaterne. Den samme tankegang bør gælde for uddannelser, der allerede leverer stærke resultater. Hvis Danmark vil tiltrække internationale specialister, giver det mening at få flere af dem hertil, mens de er studerende, frem for først at konkurrere om dem, når de er færdiguddannede og etablerede i andre lande.

Men tabet ved at gøre Cognitive Science dansk handler ikke alene om, at færre internationale studerende får mulighed for at komme til Danmark. Et internationalt uddannelsesmiljø er heller ikke blot en dansk uddannelse, hvor undervisningen tilfældigvis foregår på engelsk.

Gennem mere end et årti er der på Cognitive Science opbygget et miljø, hvor international rekruttering af både studerende og medarbejdere har været med til at forme fagligheden. Miljøet har samtidig bidraget til tværfaglige samarbejder inden for blandt andet data, teknologi og forskning i menneskelig adfærd.

Når internationale studerende forsvinder fra bacheloruddannelsen, mister de danske studerende også noget. De får færre medstuderende med andre erfaringer og perspektiver og dermed mindre af den internationale virkelighed, mange senere skal ud at arbejde i.

Den slags faglige miljøer tager lang tid at skabe. Man kan ændre undervisningssproget med en beslutning, men man kan ikke uden videre genskabe et internationalt miljø, hvis rammerne nogle år senere ændres igen.

Få politikken til at hænge sammen

Vi argumenterer ikke for et ubegrænset internationalt optag, men for sammenhæng i den politik, der føres. Hvis Danmark vil tiltrække flere internationale talenter, og hvis virksomhederne efterspørger deres kompetencer, bør universiteterne have mulighed for at bevare og udvikle stærke internationale uddannelsesmiljøer, når både kvalitet, beskæftigelse og samfundets behov taler for det.

Cognitive Science er ét eksempel. Her har vi opbygget et internationalt miljø inden for et felt, hvor Danmark har brug for kompetencerne, og hvor kandidaterne kommer i arbejde. Hvis politikerne mener, at Danmark har brug for flere internationale talenter, må uddannelsespolitikken også give universiteterne mulighed for at tiltrække og fastholde dem i stedet for at tvinge os til at lukke døren for nogle af dem.

Kronikken blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 19. september 2026.