I takt med, at sociale og teknologiske udviklinger har udvidet vores behov for dialog på tværs af kulturer (Jenkins et al., 2009), er nogle tværfaglige forskningsgrene i gang med at fremme forståelsen af samarbejde og konflikt mellem personer og grupper ved at forklare, for eksempel,

•  at værdisystemer kan afvige dybt inden for og mellem kulturer, men bygger på nogle fælles ”moral foundations” (Haidt, 2012);
• at sproget er designet til at fremme samarbejde, men også til at skabe barrierer mellem grupper (Pagel, 2012);
•  at folk kan opføre sig uærligt, men stadig har brug for at betragte sig selv som anstændige (Ariely, 2012);
• at det er en kompleks proces, at omdanne viden til handling i et fælleskab med forskellige synspunkter, interesser og værdier (Innes & Booher, 2010).

Jeg foreslår, at viden og kompetencer om disse emner identificeres som dialogic literacy, og ville gerne diskutere om dialogic literacy skal blive et eksplicit mål for læring i sprog og kultur.