Forfattersamtale: Niviaq Korneliussen
Nordisk Seminar og Kakofoni inviterer til forfattersamtale.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
1485-137 (KommaBar)
Arrangør
Pris
Foredrag med Niviaq Korneliussen
Ifølge tal fra det grønlandske politi var der i 2020 41 selvmord, 120 selvmordsforsøg og 1200 selvmordstrusler i Grønland, hvilket – målt på befolkningstal – placerer Grønland som et af de steder i verden med flest selvmord.
Niviaq Korneliussens seneste bog Blomsterdalen (Naasuliardarpi) handler om selvmord og om den særlige grønlandske tavsheds- og tabukultur, der måske er medvirkende til, at det er så vanskeligt at nedbringe det høje selvmordstal. Blomsterdalen udkom i 2020 og vakte stor interesse både i Grønland og Danmark, ligesom romanen blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris.
Niviaq Korneliussen debuterede med romanen HOMOsapienne, der handler om fem unge grønlænderes forsøg på at finde sig til rette i non-normative identiteter, seksualiteter, køn og kroppe – eller kort sagt om at være ung og i drift mellem sammenbrud, gennembrud, opbrud, nybrud.
Niviaq Korneliussen vil tale om sit forfatterskab og om de forskellige kampagner til forebyggelse af selvmord, som hun sammen med andre grønlandske unge har taget initiativ til.
Praktisk information
Arrangementet er gratis for dig der læser Nordisk Sprog og Litteratur på AU.
Billetter koster 50 kr for alle andre og kan købes på https://kakofoni.nemtilmeld.dk/9/