Bodil Marie Stavning Thomsen: Affekter, interfaces og begivenheder i kunst og kultur
All are welcome to Aesthetic Seminar
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Kasernen, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C. Building 1584, Door B, Room 124
Walter Benjamins essay “Kunstværkets i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” (1936) nævnes ofte i studier af digitale medier. Benjamin så filmmediet som en kirurgisk kunstform, der var mere på niveau med de sansemæssige betingelser i de nye metropoler, end dadaismen og surrealismen. Gilles Deleuze beskrev senere filmen som ’en åndelig automat’ for hvilken ’hjernen var skærm’ (Deleuze 1983 og 1985). Begge så filmens uafhængige bevægelse og redigeringsteknikker som en gevinst, der kunne inspirere tanken. Deleuze udviklede et begreb om tidsbilledet som begivenhed og foregreb de affektive virkninger af det elektroniske og digitale (lyd)billedes signalstøj med begrebet ’det signaletiske materiale’.
Ud over målinger og analyser af data-trafikkens globale spredning ser man i dag sjældent studier af de affektive potentialer i vores tids digitale interfaces. Tværtimod er interessen for indholdsanalyser vedholdende, skønt alle ved, at ‘indhold’ er udskiftelig og især skal intensivere trafikken. Dette oplæg vil diskutere interfacets affektive og æstetiske potentialer i en tid, hvor såkaldte AI-løsninger siges at udfordre humanistiske studier. Lars von Triers, Jesper Justs og Anne Imhofs værker fremviser på forskellig vis de affektive relationers betydning for, om interface-møder engagerer eller reducerer intensiteten i kunstneriske performances og begivenheder. Oplæggets afsæt er Imhofs eksplicitte iscenesættelse af former for fravær og melankoli i performancen Faust (2017).
Bodil Marie Stavning Thomsen er professor i kultur og medier ved Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Hendes interesse ligger inden for felterne visuel kultur, film- og mediefilosofi. Seneste udgivelser på engelsk er Lars von Trier’s Renewal of Film. Signal, Pixel, Diagram (2018); “The Automata of Movement” in Immediation I (2019); “Interfacial Modulation of Affect” in Affects, Interfaces, Events (2021); “DOGMA and The Idiots” in A Cultural History of the Avantgarde in the Nordic Countries since 1975 (2022).
Aesthetic Seminar F-2023 is organised by Bodil Marie Stavning Thomsen and Morten Kyndrup on behalf of School of Communication and Culture, Aarhus University.