Aarhus University Seal

Børns møde med kultur – erfaringer- og inspiration

Seminaret er arrangeret af forskningsprojektet BØV – børns møde med den nationale kulturarv.

Info about event

Time

Thursday 1 February 2024,  at 12:00 - 17:00

Location

Takkelloftet, Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Hvordan oplever børn kunst og kultur? Hvilke oplevelsestilbud foretrækker børn? Og hvordan engagerer vi bedst børn på vores kunst- og kulturinstitutioner? Torsdag d. 1. februar kl. 12-17 sætter vi børn i centrum for sammen at blive klogere på disse og andre spørgsmål om børn som kulturelle medborgere.
Deltagelse i seminaret er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser.

Seminaret skydes i gang med Det Kongelige Teaters Pixi-ballet Prinsessen på ærten, der er et eksempel på, hvordan en klassisk fortælling formidles med virkemidler og musik i børnehøjde. Efter frokost har vi inviteret nogle af landets erfarne og inspirerende aktører på feltet til at komme og fortælle om deres indsatser, hvad rører sig lige nu, og hvad der er vigtigst i arbejdet med at forstå og tilrettelægge kulturelle aktiviteter for børn og børnefamilier.    

Har du spørgsmål til seminaret er du velkommen til at kontakte Christiane Særkjær på saerkjaer@cc.au.dk

Seminaret er arrangeret af forskningsprojektet BØV – børns møde med den nationale kulturarv, der et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det Kongelige Teater, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. De kommende år undersøger projektet børns møde med den nationale kulturarv. Projektet er støtte af Augustinus Fonden.

Program

Kl. 12.00 Pixi-balletten Prinsessen på ærten

Kl. 12.45-13.15 Sandwich

Kl. 13.15 Velkomst ved Teaterchef Kasper Holten og lektor Louise Ejgod Hansen, projektleder i BØV. 

Kl. 13.30-13.50 Hvad er BØV? og hvordan kan vi i feltet bruge hinanden?

Kl. 13.50-14.50 Indspark fra praksis 

  • At åbne verden med scenekunst – for børn, unge og fællesskaber, Ditte Felding, Teaterleder, Teaterhuset Filuren. 

Ditte Felding deler erfaringer fra Teaterhuset Filurens praksis i arbejdet med at skabe målgruppe- og publikumsdeltagelse omkring forestillinger og teaterhusets drift og om potentialet i hybrid-formater mellem professionel, pædagogisk og kunstnerisk praksis. 
Teaterhuset Filuren er Lille Storbyteater med forestillingsprogram for målgruppen 3-16 år, Aarhus’ ”Kulturskole for Teater og Dans” (fritidshold 4-16 år), et treårigt ”ScenekunstneriskGrundKursus” (SGK-talentprogram 16 til 25-årig) og et omfattende teater- og dansepædagogisk virke i skoletiden ude på Aarhus’ grundskoler med ”Filuren i Skolen”.

  • Kunstværker åbner op til leg, læring og livskraft, Peter Juul, Formidlingschef, Kunsten.

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg har de seneste 6 år arbejdet ihærdigt med hjerte, hænder og hoved for at sikre børn de bedste sansebårne, analoge, inddragende og legende møder med kunst og kreativitet. Formidlingsafdelingen går under navnet ’Kreativitarium’ og opererer med både kunstværker, kunstnere og formidlere både midt i udstillinger, i kreative værksteder, i museets park og To Go i byen og hele regionen. 
Hør om, hvordan museets skaber succes med at give både familier, børnehaver og skoler en let adgang til nærværende oplevelser med kunst. Hør også om den dialogiske samtalemetode Visual Thinking Strategies, museets eksperimenterende kreative værkstedsaktiviteter og de scenografiske greb. 

Børnekultur har til tider en helt særlig aura omkring sig, men egentlig er det jo ikke sværere end, at børn ’bare’ er små mennesker. Nogle finder det helt naturligt at udtrykke sig gennem selv at skabe og andre skal introduceres til det. Nogle får en succesoplevelse, som de ikke oplever i en mere gængs skoledag. Og langt de fleste børn får noget ud af at møde kunst, design og arkitektur – ikke kun gennem en formidler, men i et direkte møde med kunstneren, designeren og arkitekten.
Mette Strømgaard Dalby sætter fokus på en tilgang til børnekultur, som handler om at lade børnene møde kunsten og ikke mindst lade børnene selv være de skabende. Samt hvordan man som hus eller institution gennem værtskab og indretning kan skabe rum til at børnefamilier kan være sammen om at skabe.

Kl. 14.50-15.15 Kaffepause 

Kl. 15.15-16.00 Sådan inddrager DR børn og unge i skabelsen af nyt indhold, Anna Damkjær Herløv Hansen, Redaktør og teamleder for brugerinddragelse af børn og unge, DR B&U. 

DR har et særligt fokus på det danske børne- og ungeliv, og har høje ambitioner om at levere originalt og relevant public service-indhold til børn og unge. En forudsætning for at blive opfattet som relevant og i øjenhøjde er at være god til at være dér, hvor de unge og børnene er, og inddrage dem aktivt i udviklingen af indhold. 
Få indsigt i DR’s arbejde med brugerinddragelse- og involvering af børn og unge, når Anna Damkjær, som er redaktør for brugerinddragelse, deler ud af B&U og DR Ungs metodiske processer for co-creation. Anna vil bl.a. fortælle, hvordan specifikke dogmer har været med til at forme og strømline metodiske tilgange til programnær inddragelse siden 2017, og ligeledes hvordan det har betydning for nyt indhold til Ramasjang, Ultra og P3.  

Kl. 16.00-16.30 Afsluttende debat 

Kl. 16.30-17.00 Vi siger tak for i dag over et glas vin.