Kunstneriske tilgange til lyd i museumsformidlingen.
Workshop med Ditte Rønn og Jakob Kirkegaard
Info about event
Time
Location
Auditoriet, Moesgaard Museum, Moesgaard Allé 15 8270 Højbjerg
Organizer
Workshop 2, i workshoprækken Lyd, Sted og Livsfortællinger.
Workshoppen fokuserer på kunstnerisk lydarbejde i formidlingen af steder og mennesker, og i kontekst af museet. Vi dykker ned i forskellige kunstneriske tilgange til at udvikle, skabe og anvende lyd og vi diskuterer, hvordan lyden kommunikerer på forskellige måder, om hvad og for hvem? Dagens workshop byder på to oplæg om kunstnerisk arbejde med lyd. I forlængelse af oplæggene er der afsat en time til en faciliteret, åben diskussion om emnet, hvor workshoppens deltagere kan bidrage.
- Dato: 30. april 2025 kl. 15:00 – 18:00
- Sted: Auditoriet, Moesgaard Museum, Moesgaard Allé 15, 8270 Højbjerg
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på my@cc.au.dk, senest fredag d. 25. april 2025.
Ditte Rønn - ditteronn.com
Komponist og sanger Ditte Rønn er optaget af musik som bevægelse og svingning, musikkens fænomenologi, iboende sanselighed, rumlighed, kropslighed – og derfor også lydens påvirkning på vores menneskelige krop og sind. I oplægget fortæller Ditte Rønn om hvordan hun har udviklet en svævende lydinstallation til Rudolph Tegners Museum og Statuepark – og heri en musikalsk trilogi inspireret af Tegners evne til at give jordisk materiale liv og åndfuldt udtryk. Desuden fortæller hun om andre museumsrettede lydprojekter og stedspecifikke lydværker.
Jakob Kirkegaard - fonik.dk
Lydkunstner Jacob Kirkegaard er optaget af lydlige måder at reflektere over komplekse, ubemærkede eller utilnærmelige forhold og miljøer. Hans værker har behandlet temaer som smeltende is i Arktis, grænsemure i globale og metaforiske sammenhænge,fordybende akustiske udforskninger af global affaldshåndtering og processer relateret til, hvornår et menneske dør. I sit oplæg vil Jacob Kirkegaard fortælle om den lydlige formidling af konkrete materielle steder, og give eksempler fra museumsrettede installationer.
Dagens workshop er en del af workshoprækken Lyd, Sted og Livsfortællinger, arrangeret af Center for Sound Studies & forskningsprojektet Hverdagshistorier, på Aarhus Universitet.