Skyskraberen er et produkt af det udgående 19. århundrede, muliggjort af nyudviklede stålkonstruktioner, der frigjorde murene for bærende funktioner, og opfindelsen af elevatoren, der forrykkede bygningens vertikale hierarki og løftede piano nobile opad mod himlen. I det 20. århundrede skød skyskrabere op som tegn på teknikbegejstring og fremskridtsoptimisme. Bygningstypen var USAs markante bidrag til arkitekturhistorien, og skyskraberbyers skyline kloden over synliggjorde kapitalstærke centres forhåbninger om at gøre USA rangen stridig. Før årtusindeskiftet var USAs overherredømme imidlertid brudt, idet stafetten er vandret videre i en almindelig translatio imperii. Godt hjulpet på vej af nye konstruktionsprincipper, der muliggør mere skulpturelle former, er vækstøkonomiernes skyskrabere kommet i global dialog, idet de fører “forhandlinger” mellem internationale standarder og mere lokale identitetsmærkninger. Byen, der er stillet på højkant, er på mange måder en udfordring til gængs urbanistik. Som arkitektur vid­ere­fører skyskraberen mange af de forestillinger, der tidligere blev knyttet til tårnet som vartegn, men fa­cadeartikulationen rej-ser særlige problemer, når mange af byens akser så at sige vippes opad. Des­uden spal­t­es byen som oplevelsesrum på uvant vis: den tager sig forskellig ud alt efter, om man be­find­er sig på gadeniveau, om man ser byen på afstand som skyline eller behersker den fra bygningernes øverste etager. Foredraget vil først og fremmest give nogle bud på analytiske synsvinkler, der kan belyse skyskraberbyen som oplevelsesrum og betydningsfelt – det vil på den ene side sige perceptionspsykologisk og fænomenologisk, på den anden side diskursivt og semiotisk.

The seminar is public, and we welcome everybody. 

Programme: Aesthetic Seminars Spring 2019