Programmet søger at danne ramme om forskning, der arbejder med at styrke, udbygge og udfordre interessen for mediernes - dvs. bredt forstået som kommunikationsteknologiernes – betydning for kommunikative former.
Forskningsprogrammet har to afsæt. Det tager afsæt i et mediebegreb, der anskuer medierne som betydnings-, adfærds- og oplevelsesgenererende kommunikationsteknologier, der kan anvendes til en række formål inden for specifikke diskursive felter. Samtidig betragtes dele af medierne som selvstændige samfundsmæssige aktører. Disse dele udgør transnationale kultur-økonomiske brancher, fx spillefilmsindustrien, computerspilindustrien etc., og politikområder på nationalt og internationalt niveau. Et afsæt i denne medieforståelse betyder, at forskningsprogrammet vil være kendetegnet ved både teoretisk og metodisk at integrere humanistiske og sociologiske tilgange og tilknyttede forskningsmetodiske traditioner. Forskningsprogrammet tager desuden afsæt i en kommunikationsforståelse, der betragter kommunikation som en samfundsformende aktivitet. Inden for forskellige udtryksformer og gennem forskellige medier øver denne aktivitet en afgørende indflydelse på frembringelsen af identiteter, holdninger, værdier, ideologier, kvaliteter, sansninger, institutioner og andre konstituenter med betydning for samfundets formation og udvikling.
Programmet søger således at rumme forskning, der arbejder med kommunikation inden for forskellige diskursive universer, der tilsammen virker bestemmende for samfund og kultur. Programmet anlægger et integrerende perspektiv, idet hele kommunikationskredsløbet inddrages i den teoretiske og metodiske interesse. Fokus er således ikke alene på medieteksternes/medieprodukternes historiske og aktuelle transformationer. Det er i lige så høj grad på mediernes producenter og modtagerne og dermed på relationen og samspillet mellem instanserne i kommunikationskredsløbet.
Problemstillinger og udfordringer
Forskningsprogrammet udbygger og udfordrer eksisterende forskningsinteresser på en række centrale og aktuelle områder såsom mediebrug og -reception i bred forstand samt nye (digitale) mediers samspil med eksisterende medier og deres øgede integration i hverdagslivets praksisser. Det gælder desuden inden for analyser af medietypernes, -formernes og -genrernes forandringer og udviklingsdynamikker, samt hvorledes disse er indlejret i konkrete praksisser med forskellige udtryksmæssige karakteristika. Hertil analyser og teoriudvikling med fokus på de nye mediers betydning for interaktion og organisering, såvel i virksomheder og organisationer, som i uformelle fællesskaber og netværk, som vi ser det i de sociale medier. Det gælder endelig på feltet mediesystemiske analyser af de teknologiske og økonomiske, juridiske og politiske kontekster for medieinstitutionerne og deres rolle og dermed for medieudviklingen i et internationalt perspektiv. Endelig vil forskningsprogrammet gennem sine empirisk forankrede undersøgelser udfordre og bidrage til den løbende teoretiske udvikling af begreber om medier, mediatet og medialisering, og til konceptualiseringer af sammenhænge mellem kommunikative praksisser og politiske systemer. I den forbindelse kræves en stadig metodeudvikling inden for den kvalitative såvel som den kvantitative medie- og kommunikationsanalyse på grund af de empiriske forandringer, som forskningsområdet er præget af. Dette behov skyldes især den forandringskraft, som digitale og mobile medier og digitale distributionsformer rummer. Denne styrkelse og udfordring af programmets forskningsområde, som er skitseret, har central forskningsstrategisk betydning.
Profil og faglig baggrund
Programmet bygger videre på et forskningsområde, som gennem en årrække har tiltrukket eksterne forskningsmidler i samarbejde med andre nationale og internationale forskningsinstitutioner samt har et udbygget og frugtbart internationalt forskningsnetværk inde for medie- og kommunikationsforskningen. Programmet bygger endvidere på et frugtbart samarbejde med forskellige former for eksisterende og nye typer af medieinstitutioner og -virksomheder.Programmet har mange berøringsflader til andre af IÆK’s forskningsprogrammer, andre institutter på Arts, AU generelt og forskningsinstitutioner uden for AU.Alle forskere involveret i programmet har en tværfaglig baggrund fx antropologi, samfundsvidenskab, sprog- og litteraturvidenskab samt journalistik- og medievidenskab. En oversigt over de konkrete forskningsprojekter, der foregår inden for programmets rammer, kan findes under linket ’Forskningsprojekter’.