(fra 2012, hvor forskningsprogrammet hed Sprog, kognition og læring i en mangesproget verden - sproglig variation, innovation og interaktion)
I det moderne, globaliserede informationssamfund er sproglige kompetencer afgørende for individets, samfundsgruppernes og virksomhedernes succes. Fælles sprog og effektiv kommunikation er en af de vigtigste årsager til samfundsmæssig sammenhængskraft. Et centralt spørgsmål er i hvor høj grad sproglige kompetencer og kommunikationsfærdigheder kan tilskrives hjernens kognitive arkitektur eller kulturelle og samfundsmæssige forhold. Dette kan også ses i et evolutionsperspektiv, som udforsker den mulige sammenhæng mellem sproglig diversitet, menneskets genetiske arv og udviklingen af kommunikationsmidlerne. Sprogforskningen bidrager her både til vores viden om den menneskelige hjernes spændvidde og begrænsninger og til vores viden om den mangfoldighed, der findes på jorden.
Forskning i og viden om sproglig interaktion er efterspurgt for eksempel i kommuner og på hospitaler, hvor det offentlige kommunikerer med klienter og patienter. Her er der mange samarbejdsrelationer og kontaktflader, og det er vigtigt at disse vedligeholdes og styrkes, støttet af et sprogvidenskabeligt forskningsprogram. Desuden er en dybere forståelse af sprog og kommunikation uhyre vigtig for diagnostik af afasi og andre sproglige handicap og for genoptræning efter hjerneskader. Lingvistisk teoridannelse bidrager således til løsningen af samfundsmæssige udfordringer.
Flere og flere erhvervsprofiler kræver solide sprogkundskaber inden for adskillige sprog eller hurtig tilegnelse af disse, samtidig med, at den globale migration konfronterer alle samfund med sproglige spørgsmål såsom flersprogethed og valg af kommunikations- eller uddannelsessprog. Det er således klart, at verdens sproglige mangfoldighed og variation er en stor udfordring, men hvilke problemer og muligheder skaber sprogforskelle egentlig for interkulturalisme i en globaliseret verden?
Sprogvidenskabelige grupper på Arts har allerede flere veletablerede igangværende samarbejder med gymnasieskolen, om undervisningen i forskellige fremmedsprog, om modersmålsundervisningen og om verdens sproglige diversitet. Denne sprogundervisning lægges i disse år om efter nye principper om undervisning i sprogtilegnelse og skriftlighed; principper som udvikles på universiteterne på videnskabeligt grundlag.
Forskningsprogrammet indskrænker sig ikke til sprog som betydningsformidlende middel. Det omfatter også betydning mere generelt, både hvad angår betydende fænomener i andre områder end det sproglige (billede, lyd og gestus), og hvad angår det kognitive, neurobiologiske og formelt logiske grundlag for menneskets betydningsdannelse.
