Jeg er oprindeligt fra München (Tyskland) og har arbejdet 15 år i Storbritannien, bl.a. på Royal Central School of Speech and Drama. Siden 2019 har jeg været professor i dramaturgi ved Institut for Dramaturgi på Aarhus Universitet. I 2024 er jeg blevet valgt som præsident for European Association for the Study of Theatre and Performance EASTAP (https://eastap.com/). Min hovedinteresse er krydsfeltet mellem teater og samfund, som det kommer til udtryk i aspekter som de institutionelle betingelser for teaterproduktion, tilskuerskab og teatrets svar på et globaliseret, pluralistisk europæisk samfund. Jeg bor i Aarhus og Berlin.
Mine primære forskningsområder er teaterdramaturgi i krydsfeltet mellem teater og samfund, teaterregi (Regietheater, med særligt fokus på de tysk- og hollandsktalende lande) og institutionelle kontekster for teaterproduktion, hvor jeg er særligt interesseret i hvordan teater i Europa, især uden for de store kosmopolitiske europæiske centre, transformeres i respons til det nye samfundsmæssige pluralitet der karakteriserer det 21. århundrede. Min forskning er inspireret af politisk teori og filosofi, især Slavoj Žižeks, Jacques Rancières og Andreas Reckwitz' tanker. Jeg er især inspireret af Hans-Thies Lehmann og Bertolt Brecht, og jeg er klar over, at alle fem nævnte er gamle, hvide mænd...
Jeg underviser i dramaturgisk teori og praksis og i teaterproduktion både i forelæsningslokalet og i teaterrummet. På AU's dramaturgiuddannelse underviser jeg især i kurserne Teaterpoetik Og Produktion (BA 4. semester), Dramaturgisk Praksis (KA 1. semester) og KA feltstudie projekt forløb (KA 3. semester). Jeg vejleder BA-, MA- og ph.d.-projekter og er mentor for postdoc-forskning.
I både mit forsknings- og undervisningsarbejde samarbejder jeg jævnligt med en række teaterinstitutioner og teaterkunstnere, både i Aarhus, nationalt i Danmark og i hele Europa. Særligt tætte faste samarbejdspartnere er Schauspiel Dortmund i Tyskland, Blaagaard Teater København, Aarhus Teater, Teater Svalegangen, Katapult Aarhus, Schaubühne Berlin, samt teaterinstruktørerne Julia Wissert, Sigrid Johannesen, Simon Boberg og Thomas Ostermeier. Jeg arbejder også sammen med ILT Festival Aarhus, hvor vi udvikler nye strategier for det professionelle sideprogram til ILT festivalen.
Jeg er professor i dramaturgi og co-leder af for AU IKK's forskningsprogram "Kulturelle transformationer". Desuden er jeg medlem af IKK Institutforum, hvor jeg repræsenterer Afedeling for Dramaturgi og Musikvidenskab.