Michael Nonboe
Den hidtidige reception af Dan Turèlls forfatterskab har primært fokuseret på digterens amerikanske forbindelser, specielt beatdigterne og rockmusikken. Digterens mellemværende med orientalsk tænkning er i forlængelse heraf ofte blevet set som et blot og bart genopkog af beatdigternes zen-buddhisme. Specialet her sætter sig for at afdække og fortælle en mere nuanceret version af den historie, primært ved – til forskel fra tidligere læsninger – at etablere forbindelse mellem Turèlls forfatterskab og de buddhistiske traditioner i sig selv.
Indledningsvist gives, som springbræt til beskæftigelsen med Turèll, et portræt af tresserne og 'østens visdom'. Herefter foretages en læsning på langs ad forfatterskabet med fokus på den orientalske inspiration og de stadig nye former den viser sig i fra 1969-1993. Først vises det hvorledes det centrale kursskifte i forfatterskabet omkring 1974, ofte benævnt "den folkelige vending", spejler sig i en samtidig og afgørende vending i digterens forhold til buddhismen. I et interview fra 1976 taler Turèll selv om at være "hoppet over i 'Den store Båd'". Hermed hentydes der til et skifte fra en indadvendt og elitær Hinayana-lignende buddhisme til en mere folkelig, åben og venlig Mahayana-buddhisme. En lang række aspekter af Turèlls nye dagsorden, som sættes med hovedværket Karma Cowboy, kan med fordel ses i relation til dette 'hop'. Videre vises det, hvorledes den folkelige tone fortsættes i Vangede billeder og Storby-trilogien, mens der i Turèlls tre sidste digtsamlinger dukker en indadvendt og pessimistisk tone op, som på visse måder kan minde om den, der præger de tidlige "sorte" bøger. Således gennemløber forfatterskabet i sin helhed en cirkelbevægelse, som relaterer sig til ændringer i buddhisme-forholdet: fra uendelig negation og intethedsbegær over affirmation og cool accept til en ny negation i illusionsløs tavshed. Gennem en række læsninger, centreret omkring de store digtsamlinger, kortlægger specialet denne bevægelse.
