Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Er mit arbejde at være mor eller forfatter?

Stefan Kjerkegaard er lektor i nordisk litteratur og forsker blandt andet i, hvordan fiktion ikke altid er et alternativ til virkeligheden. Fiktion kan også bringe os tættere på virkeligheden. Et eksempel på det er den anmelderroste roman Mit Arbejde af Olga Ravn, som giver stemme til ”nye” moderskabserfaringer.

31.05.2021 | Anja Kjærgaard

Anna hadede, når folk talte om deres bøger som børn. At det havde været en svær forløsning. At det var stort at se sit barn komme ud i verden. At bogen var forfatterens baby. En bog var ikke et menneske og et forfatterskab ikke et moderskab.

Ovenstående er en passage fra Olga Ravns bog Mit Arbejde – som indfanger en særlig omstændighed ved Olga Ravn:

”Hun knytter det at være mor til det at være kvindelig forfatter – deraf titlen Mit arbejde. For man kan spørge, hvad er mit arbejde? Er det at være mor eller forfatter, og hvad er forbindelserne mellem de to, og det er Olga Ravn rigtig god til at sætte ord på,” forklarer Stefan Kjerkegaard, lektor i nordisk litteratur og uddyber:

”Med bogen skinner det igennem, at det er og har været nemmere for mænd at være forfattere gennem tiden. Selv om de er blevet fædre, så har de typisk haft ro til at sætte sig og skrive, men hvad med mødrene? Det er det, bogen også handler om – det, der følger med at være mor og være forfatter samtidigt og insistere på sidstnævnte.”

Fiktion - tæt på virkeligheden

Olga Ravn bruger selv betegnelsen roman om sin bog. En betegnelse, der ifølge Stefan Kjerkegaard, i dag kan rumme hvad som helst; digte, dagbogsnotater, essays, som tilfældet også er med den pågældende roman, der som de fleste romaner også har en anden fortæller end forfatteren. Fortælleren hedder Anna, men der lægges ikke i romanen skjul på, at der er tætte forbindelser mellem fortælleren Anna og forfatteren Olga.

”Olga Ravn har brug for det greb for at kunne fiktionalisere sine erfaringer. Måske fordi hun på den måde kan være mere ærlig og komme tættere på sandheden gennem det skønlitterære,” forklarer Stefan Kjerkegaard, om det forskningsfelt, de arbejder meget med på Nordisk, som handler om, hvordan fiktion ikke kun er et alternativ til virkeligheden, men lige så vel kan hjælpe med at komme tættere på virkeligheden eller sandheden.

Det, der sker, når man fiktionaliserer er, ifølge Stefan Kjerkegaard, at man på en måde fastholder nogle personlige erfaringer og samtidig gør dem generaliserbare, så det bliver til alles erfaring. På den måde kan man være specifik og generel på samme tid, og det er godt i forhold til at sætte nogle ting på dagsordenen, for så bliver det ikke kun Olga Ravns graviditet og fødsel – men alles – alle, der har oplevet noget lignende. Og det er en generel tendens i nyere dansk litteratur, at man både har det specifikke, selvbiografiske med og en grad af fiktionalisering.

I Olga Ravns tilfælde betyder det, at man som læser nærmer sig en virkelighed eller sandhed om moderskabserfaringer, der ikke har været så synlig i litteraturen før.

”Olga Ravn har givet sprog til, hvad det vil sige at blive mor – uden den mere perfekte fortælling. Hun har åbnet for nogle erfaringer, som andre kan genkende. Det har hun gjort med beskrivelser af fødselsdepression og skam over ikke at kunne føle sig god nok til titlen mor. På den måde kan man med bogen som afsæt tale om erfaringer omkring fødsel og det at blive mor på andre måder.”

Selv om det er nyt både at knytte moderskab til psykisk helbred og knytte forfattergerningen til moderskabet, så peger Stefan Kjerkegaard imidlertid også på, at Olga Ravn tager fat i noget, der har været i gære i længere tid.

”Erfaringerne er udtrykt før på forskellig vis og i forskellige sammenhænge. I forbindelse med min undervisning i kreativ skrivning på universitetet har jeg haft flere studerende, der skrev noget lignende, og sådan er det jo tit med litteraturen, at den kan blive en indikator for, hvad der rør sig i samfundet og som her for eksempel lægge stemme til ”nye” moderskabserfaringer.

Mor – så hverdagsagtigt at man ikke behøver at skrive om det

Olga Ravn står heller ikke alene, men er blevet et talerør for en generation af yngre kvindelige forfattere, der har taget emnet om moderskab op – et emne, der som Stefan Kjerkegaard udtrykker det ”ikke har haft høj status tidligere i litteraturen”. Moderskabet har med hans ord nærmest været så hverdagsligt, at man ikke behøvede at beskrive det i litteraturen, men emnet har selvfølgelig været berørt af mange – særligt kvindelige forfattere med forskellige vægtninger – over tid. Som litteraturforsker har han ud over gode læseoplevelser også fået aha-oplevelser ved at læse om moderskabets transformation til litterært stof.

Han fremhæver især henvisningen til Mary Shelleys roman Frankenstein i Mit Arbejde.

”Da jeg læste det, begyndte jeg lige pludselig at forstå Frankenstein i et andet lys. Mary Shelley var vist selv gravid, da hun skrev romanen. Og hvad handler Frankenstein egentlig om? Handler den også om fødsler? Det er i hvert fald den slags spekulationer, Olga Ravn sætter gang i. For mig som litteraturnørd var det klart oplysende. Jeg tænkte, der er et eller andet her, som jeg ikke har kunnet se, før Olga Ravn beskrev det,” fortæller Stefan Kjerkegaard og tilføjer:

”For hvad er Frankensteins monster? Handler den også om at få et barn? Hvis barn er det – man taler om at undfange en bog, og i det hele taget er det lidt alien-agtigt at være gravid. Det er på en og samme tid et privilegium at mærke liv, men også en skræmmende oplevelse – og den mere skræmmende del har ikke være så belyst, men det kunne være det, Frankenstein også handler om.”

Så ifølge litteraturforskeren er der også meget nyt at komme efter og godt stof i det, nogen har kaldt den nye moderskabslitteratur. Selv giver han også et par anbefalinger til videre læsning.

Læs flere artikler om mor på humanioranu.au.dk


Tre anbefalinger fra Stefan Kjerkegaard om moderskabserfaringer i litteraturen:

  • Vigdis Hjorth: Er mor død. Bogen er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2021 og beskriver et forkvaklet mor-datter forhold. Romanen handler om de livsløgne, vi arver fra vores forældre, og hvordan de lever videre i os, men også hvordan man evt. takler dem.
  • Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden - som handler om moderskab, men en mere moden beskrivelse af moderskab og den komplicerede situation omkring mor og datter-forhold, når datteren skal finde sin selvstændighed i verden.
  • Helle Helle: de. Romanen fokuserer på en teenagepiges tætte forhold til sin mor beskrevet over et sorgfuldt år, hvor man som læser formoder, at moren faktisk dør af kræft, selvom man ikke hører dette direkte.

Yderligere information

Stefan Kjerkegaard, lektor

Institut for Kommunikation og Kultur

Nordisk Sprog og Litteratur

Mail: norsk@cc.au.dk

Mobil: 6089 7380

Arts