Nattero, madro, arbejdsro. Ro er et rummeligt hverdagsbegreb, som kan tage form efter hvad, vi bruger det til. Ro er også blevet en eftertragtet luksusvare i takt med, at stress er blevet en folkesygdom, og kuren er ro. Undersøgelser fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at der årligt dør 10.000 europæere som følge af larm, så manglen på ro truer nu også vores sundhed.

Som lyd- og medieforsker er Iben Have optaget af ro i en verden og en hverdag, hvor lyd og medier larmer, forstyrrer og distraherer. Men hun interesserer sig i lige så høj grad for, hvordan vi netop gennem lyd, medier, digitale teknologier og vores egen krop og bevidsthed kan finde ro.

”Jeg synes, ro-begrebet blev interessant, fordi jeg kunne iagttage, at det fik en stor opmærksomhed i samfundet. Ro er blevet en vare, og noget vi iscenesætter. Der bliver udviklet et hav af beroligende apps og tilbudt silence retreats og mindfullness,” forklarer Iben Have, der selv er storforbruger af lydbøger, som hun hører på gåture med hunden og som aftenlytning inden hun falder i søvn.

Konstante lyde giver ro

Iben Have har undersøgt en række af de selvhjælpsmedier og apps, som tilbyder en rolig stund. Hvilke lyde, der får os til at slappe af, er imidlertid meget forskelligt fra person til person:

”I afslapnings- og meditationsappen som Calm er naturlyde de mest populære, hvad enten det er fra rindende vand, bølger, fuglesang eller regn. Men også de mere teknofoniske lyde som vaskemaskiner, tog, varmeblæsere og hvid støj kan få os til at slappe af.”

Lydbøger giver ro til øjnene

Undersøgelser viser, at sommerferien er den helt store sæson for lydbøger. Lydbøgerne har den store fordel, at vi kan bevæge os frit rundt, når øjnene ikke er bundet til en side eller til en skærm, og dermed kan man også opnå ro via lydbøgerne.

”Stranden er jo et godt eksempel på et perfekt sted at lytte til lydbøger, fordi man kan lukke øjnene, komme nogle hovedtelefoner på, og så lytte til den her historie. Vi kan slappe mere af, når vi kan ligge ned, lukke øjnene og lytte, end hvis vi sidder på en stol i solen med øjnene på en skærm, som er svær at aflæse” fortæller Iben Have.

Iben Have forklarer, at fællesnævneren for lydene er, at det er konstante eller cykliske lyde, som gentages, og som ikke inviterer til, at vi skal handle på dem, og det i sig selv virker beroligende. Mange finder ro i genkendelige lyde fra deres hverdag, hvorfor der også er undersøgelser, der viser, at unge studerende kan finde ro i cafeernes ellers støjende lydtæppe.

Ro er noget, vi iscenesætter

Ro kunne umiddelbart lyde som fraværet af lyde, men når vi bruger lyde til at slappe af, så er en er det ofte lyde, vi på en eller anden måde kontrollerer eller selv vælger. På den måde er vi selv med til at iscenesætte vores lydelige omgivelser.

”Det, at vi bruger lyde til at finde ro, vi går ind på en app, tager høretelefoner på, måske lægger os ned, det betyder, at vi skaber en ramme omkring os, som gør, at nu indfinder der sig en ro. Så bevidstheden er med til, at vi iscenesætter roen aktivt, og vi giver roen vores fulde opmærksomhed.”

Iscenesættelsen af ro hænger også sammen med ferien. Ifølge Iben Have, er der som sådan ikke en destination, der inviterer mere til ro end andre, hvad enten det er en tur til Vesterhavet, sydpå ved poolen eller storbyferien:

”Det er ikke så vigtigt, hvor vi tager hen, det handler igen om, at vi skaber en ramme og iscenesætter, at nu tager vi på ferie, og det gør vi for at lave noget andet, end vi plejer, og vi er indstillet på, at det bliver godt”.

Slow tourism

Allerede i 2004 satte den skotske journalist Carl Honorés ord på tendensen til at slå bremsen i, da han definerede begrebet slow movement. Med inspiration herfra er der senere opstået flere bevægelser som slow fashion, slow media, slow food og slow tourism. Fælles for slowbevægelserne er, at de fokuserer på, hvad og hvordan forbrugerne konsumerer, ikke hvor meget eller hvor hurtigt.

Slow tourism står derfor i kontrast til den hektiske rejseform med de tætpakkede ferieplaner for at nå jorden rundt på 80 dage. Det handler i stedet om at rejse langsomt, men også lokalt. Det kan være at tage toget i stedet for fly, eller bare gå eller cykle. En rejseform, som flere af os fik øjnene op for under corona-pandemien. Iben Have forklarer:

”Corona lærte os, at når vi ikke kan rejse til udlandet, må vi finde vores oplevelser i det nære, også når vi har sommerferie. Så vi rejste i lokalområdet, eller blot dykkede ned i vores egen have, og fandt ud af, hvad der levede af insekter og planter der. The slow movement handler om, hvad det er, vi bruger vores sanser og vores oplevelser på. Så det handler om at finde tilbage til en eller anden form for kvalitet i hele det her konsumforbrugersamfund, hvilket jo også passer rigtig godt med vores miljøkrise og klimakrise lige nu.”

Hvad Iben Have selv skal lave i sommerferien er endnu uvist, og det er lige, som det skal være. Men en ting er dog planlagt:

”I de første 14 dage i juli tager jeg til et gammelt kloster San Cataldo på Italiens Vestkyst, som er et refugium for forskere og kunstnere, hvor de kan finde ro til at skrive. Her har jeg før været, og det er en perfekt måde for mig til at rammesætte og skabe ro til mine projekter.”