Instrukser om hvordan man bør opføre sig, bliver på dansk undertiden – med let opdragende tone – ledsaget af det lille adverbial pænt: Sig nu pænt tak! Tag pænt din levertran hver morgen! Meningen er her ikke at man skal sige tak eller tage sin levertran på en bestemt pæn måde, men derimod at man skal udføre den pågældende handling og dermed leve op til en socialt acceptabel eller ønskværdig opførsel. Faktisk er der en hel gruppe af adverbialer som karakteriserer handlinger som ønskværdig opførsel: høf­­ligt, artigt, tappert, taktfuldt, bravt – og sikkert flere. Man fristes derfor til at tale om “Takt og To­ne”-adverbialer. Og samtidig kan disse adverbialer også bruges til at karakterisere måden en hand­ling udføres på. De har med andre ord to læsninger: en event-læsning og en mådeslæsning som i (1).

(1)     a.  Peter har pænt pyntet juletræet. (event-læsning)

          b.  Peter har pyntet juletræet pænt. (mådeslæsning)

Event-læsningen i (1a) kan parafraseres som: Det er pænt AT Peter har pyntet juletræet, mens mådes­læsningen i (1b) kan parafraseres som: Det er pænt SÅDAN SOM Peter har pyntet juletræet. I (1b) er juletræet pænt, i (1a) ved vi faktisk ikke hvordan resultatet er blevet. Betyd­nings­forskellen­ korrelerer i reglen (men ikke altid) med en forskel i position: i (1a) står pænt foran VP'en (“sætningsadverbial­pladsen”), i (1b) står pænt inde i VP'en (“mådesadverbialplad­sen”). Alter­na­tio­nen minder altså mistæn­keligt om den meget diskuterede alternation i engelsk hvor ad­verbialer som cleverly kan bruges som (sætnings-)adverbial til at udtrykke talerens vurdering af agens-referen­tens ad­­færd i en given situation, eller som mådesadverbial, altså som vurdering af hvor­dan en handling ud­fø­res. I (2a) har Peter ifølge taleren handlet klogt ved at svare på spørgsmålet, i (2b) har Peter (igen ifølge taleren) svaret på en klog måde (Jackendoff 1972; Geuder 2002; Piñón 2010; Schäfer 2013 og man­ge flere).

(2)     a.  Peter cleverly has answered the question (agens-orienteret adverbial)

          b.  Peter has answered the question cleverly (mådesadverbial)

Den parallelle alternation i (1) synes ikke at være blevet diskuteret i samme grad for dansk. Togeby (2003:273) og Nimb (2004: 126) nævner muligheden for at placere nogle mådesadverbialer foran VP'en, men ikke at der kan være en betydningsforskel som i (1). Hansen & Heltoft (2011: 1614) næv­ner at nogle mådesadverbialer også kan stå før negationen (før VP’en) og at de så fun­gerer som “vur­derende sætningsadverbialer”, men nævner ikke adverbialer af typen i (1) hvor ta­le­ren vur­derer agens-referentens adfærd. Agens-orienterede adverbialer nævnes kort i Togeby (2003: 271) og Nimb (2004:41/42), men ikke i diskussionen af adverbialer i Hansen & Heltoft (2011: kap. IX).

I oplægget vil jeg koncentrere mig om “Takt og Tone”-adverbialerne i (1) som en særlig gruppe af agen­tive adverbialer. Denne gruppe er kendetegnet ved at evaluere en event ud fra sociale standarder (“god opførsel”) (Geuder 2002: 113). Jeg vil beskrive syntaksen og semantikken for denne klasse af agen­­tive adverbialer (herunder hvornår event-læsningen også kan findes inden for VP'en) og vise at event-læsningen i (1a) hverken er et sætnings- eller et mådesadverbial, men netop et vurderende event-adverbial. Jeg vil samtidig vise at “Takt og Tone”-adverbialerne er specielle ved og­så at forekomme med event-læsning i direktive sætninger som i (3a). I (3a) bliver adressaten opfor­dret til at være høflig og henvende sig direkte til kunden og i (3b) til at tale til kunden på en ordentlig må­­de. Pænt er i (3a) en særlig form for høflighedsmarkør og minder om roligt og trygt der også anven­des med delvist afbleget semantik i direktive sætninger som i (4) (Diewald 2008 om ruhig på tysk).

(3)     a.  Du skal pænt tale til kunden!     b.  Du skal tale pænt til kunden!

(4)     Du kan trygt/roligt gå hjem!

Litteratur

Diewald, Gabriele (2008). "Die Funktion "idiomatischer" Konstruktionen bei Grammatikalisierungsprozessen – illustriert am Beispiel der Modalpartikel ruhig." I: Konstruktionsgrammatik II: Von der Konstruktion zur Grammatik, Kerstin Fischer & Anatol Stefanowitsch (udg.). Tübingen. Stauffenburg, 33-57.

Geuder, Wilhelm (2002). Oriented adverbs. Issues in the lexicals semantics of event adverbs. Doctoral Dissertation, Universität Tübingen.

Hansen, Erik & Lars Heltoft (2011). Grammatik over det danske sprog, bind 1-3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Jackendoff, Ray (1972). Semantic Interpretation in Generative Grammar. Cambridge MA: MIT Press.

Nimb, Sanni (2004). Danske adverbier mellem leksikon og syntaks. Ph.D.-afhandling, Københavns Universitet.

Piñón, Christopher. 2010. What to do with agent-oriented adverbs. Talk presented at the 7thworkshop on inferential mechanisms and their linguistic manifestation, Göttingen.<https://pinon.sdf-eu.org/work/pinon_wdaoa_ho.pdf>

Schäfer, Martin (2013). Positions and interpretations – German adverbial adjectives at the syntax-semantics interface. Boston: de Gruyter Mouton.

Deltagelse er gratis og åben og alle.

Arrangementet finansieres af IKKs forskningsprogram Language and Communication.