Abstract

Stødet er den lille lyd, der adskiller ordet mor - uden stød - fra ordet mord - med stød. Denne lyd skabes ved en sammentrækning i struben og er af betragtere af det danske sprog blevet sammenlignet med et host, et hik eller en halssygdom. Det siges, at hvis udenlandske lingvister ved én ting om dansk, så er det, at vi har stød. Dette forhold skyldes formodentlig stødets enorme kompleksitet, der sågar fik den danske sprogforsker Louis Hjelmslev til at udnævne det til `hovedproblemet i dansk sprogbeskrivelse'. Stødet kan fx kun findes i kombination med bestemte andre lyde. Stødet kan ikke lide at være i den næstsidste stavelse i et ord, men kan godt lide den tredjesidste eller sidste stavelse. Og nogle endelser tilføjer stød til stavelser, der ellers ikke har stød, mens andre fjerner det fra stavelser, der ellers har stød. Alt dette gør stødet til en central brik i løsningen af den danske sprogbeskrivelses puslespil. At få brikken til at falde på plads kræver overvejelser om hvordan forskellige elementer af fonologien interagerer med hinanden og hvordan fonologien interagerer med morfologien; spørgsmål som er relevante for lingvistikken generelt som disciplin. Dette er hvad jeg arbejder med i min afhandling og hvad jeg vil give et indblik i med dette oplæg.

Om oplægsholderen

Yonatan Ungermann Goldshtein er ansat ved Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur – Afdeling for Nordiske studier og Oplevelsesøkonomi. Hans forskningsområder er indenfor de nordiske sprog, lingvistik og fonetik, herunder danske dialekter og dansk sproghistorie. I dette oplæg fortæller han om sit arbejder med stødet i det danske sprog.

Arrangementet er gratis og kan tilgås via Zoom.