Aarhus Universitets segl

Skal der en eller to personer til at lyve?

Nyt studie viser, at bedrag er et mere komplekst socialt fænomen end hidtil antaget. Det konkluderes i en ny videnskabelig artikel af lektor Riccardo Fusaroli fra Interacting Minds Centre og Institut for Kommunikation og Kultur.

-Vi er sjældent opmærksomme på, hvordan vores adfærd ændrer sig og tilpasser sig vores samtalepartnere, men tidligere forskning har vist, hvor vigtig såkaldt mikroadfærd er for sociale interaktioner. I vores studie af bedrag har vi således haft fokus på mikroadfærd, dvs. den måde vi taler og bevæger os på, når vi samtaler, fortæller adjunkt Nicholas Duran fra Arizona State University, der er førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel om bedrag,

Noget tyder på, at samtaler, der involverer løgn og bedrag, viser en højere grad af koordinering mellem den, der taler usandt og den der lytter.

-De fleste tidligere studier fokuserer på, om man kan opdage løgnen i bedragerens adfærd, men vi har været mere interesseret i det, man kan kalde ”bedrageriets sociale liv”. Når folk lyver i en samtale, hvad sker der så for eksempel med den sociale koordinering? Resultaterne af vores undersøgelse viser, at samtaler, der involverer bedrag, rummer en højere grad af koordinering. Bedrager og den bedragede bliver mere koordinerede i tale og bevægelse end tilfældet er ved sandfærdige samtaler, fortæller medforfatter lektor Riccardo Fusaroli fra Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet.

Nye indsigter

I det forsøg, der ligger bag den videnskabelige artikel, blev testpersoner samlet for at diskutere deres meninger om stærke holdningsemner som abort, homoseksuelt ægteskab og lægemiddelgodkendelse osv. Én af testpersonerne blev i hemmelighed instrueret i at argumentere for en mening modsat det, vedkommende egentlig mente. Samtalerne, der involverede bedrag, viste en højere grad af koordinering i form af anerkendende nik og koordineret tale.

 Normalt er koordinering tegn på en velfungerende sandfærdig social interaktion

-Vi viser, at koordinering er mere kompleks, og at vi kan bruge det strategisk til at bedrage, adsprede en potentiel konfliktfyldt situation eller få den til at eskalere, fortæller Riccardo Fusaroli.  


Fakta

Den videnskabelige publikation, Conversing with a devil´s advocate: Interpersonal coordination in deception and disagreement, er netop udgivet i PLOS ONE. Førsteforfatter er adjunkt Nicholas Duran fra Arizona State University. Medforfatter er lektor i Cognitive Science ved Interacting Minds Center og Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

 

Læs også artikel fra videnskab.dk


Yderligere information

Lektor Riccardo Fusaroli

Interacting Minds Centre (IMC) og Institut for Kommunikation og Kultur
Mail: fusaroli@cc.au.dk
Tlf.:  +45 8716 3145